Videobillederne understregede racismen i USA. En flok gymnasieelever – nogle af dem med Trumps knaldrøde ’Make America Great Again’-kasket – nidstirrer en indfødt amerikaner, som spiller på en traditionel tromme foran Lincoln-monumentet i Washington. I baggrunden demonstrerede en gruppe afrikanskamerikanske mænd.
Et kultursammenstød foran et nationalmonument. Et sammenstød mellem privilegerede unge hvide og repræsentanter for nogle af det amerikanske samfunds marginaliserede grupper.