Den danske podcast- og lydbogstjeneste Podimo rejser endnu en gang et stort millionbeløb. Denne gang lyder beløbet på 436 millioner kroner. Det fremgår af en pressemeddelelse offentliggjort 14. september.
Millionbeløbet kommer fra en række investorer, som allerede har spyttet kapital i virksomheden tidligere. Pengene skal primært gå til indhold, øgede investeringer i teknologi og produkter og til at udvide markedet, fortæller den administrerende direktør og stifter, Morten Strunge, i pressemeddelelsen.


























