Den norske fredsforsker og sociolog Johan Galtung er død i en alder af 93 år.
Det oplyser hans søn Andreas Galtung til NRK.
Johan Galtung er blandt andet kendt for at være manden bag nyhedskriterierne. Han opfandt de første 12 nyhedskriterier i 1965 sammen med Mari Holmboe Ruge.
I dag benytter de danske journalister som regel fem nyhedskriterier, når de skal finde ud af, om en idé kan blive til en nyhedshistorie.
Johan Galtung sov stille ind på Stabekk Hospice i Bærum, som ligger vest for Oslo. Han døde lørdag morgen på grund af sygdom.
Den afdøde fredsforsker blev født 24. oktober 1930 i Oslo.
ritzau


























