I foråret 2020 sendte Morten Messerschmidt en bekymret forespørgsel til justitsministeren, efter at både han selv og flere af hans partifæller fra Dansk Folkeparti var blevet anvendt i manipuleret materiale på de sociale medier.
Blandt andet havde Morten Messerschmidt, der i dag er partiformand, fundet en fabrikeret artikel, hvor han udtalte sig kritisk om kongehuset.
Morten Messerschmidt gjorde det klart, at man ikke kan have et demokrati, når tilliden bliver undergravet af blandt andet såkaldte deepfakes, hvor man ofte med lydoptagelser og fotos kan generere falske videoer af for eksempel politikere.
Men nu bruger partiformanden selv deepfakes mod sine politiske modstandere.
I anledning af den afskaffede store bededag delte Morten Messerschmidt fredag en video på det sociale medie X, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) på under et minut giver både pinsen, påsken og juledagene kniven og i stedet indfører den muslimske eid al-fitr som eneste nationale helligdag.
Det er vel at mærke en falsk statsminister, der optræder i videoen. Et lille mærkat i hjørnet af skærmen afslører, at der er tale om indhold genereret af kunstig intelligens i de dele af videoen, hvor Mette Frederiksen medvirker. Mærkatet forsvinder, når Morten Messerschmidt selv optræder.
Og det er ifølge Morten Messerschmidt helt inden for skiven, selv om han tidligere er gået til politisk kamp mod deepfakes.
»Der er jo ikke nogen, der kan være i tvivl om, at den video er satire, og at det er en deepfake, der er lavet for at lave satire. Det fremgår jo direkte. Og jeg tror, at hvis vi skal forberede ikke mindst den unge befolkning på at leve i en verden, hvor de her teknologier findes, så er vi nødt til at vise, hvordan man bruger dem rigtigt«, siger han.
Og hvorfor er det her en rigtig måde at bruge det på?
»Fordi vi deklarerer det, og fordi vi bruger det på en måde, hvor man ikke kan være i tvivl om, at det er satire«.
Ikke som Putin
Videoen har over weekenden affødt en hel del kritik.
I kommentarsporet på det sociale medie X skriver brugere blandt andet, at det ikke er tydeligt nok, at det er en falsk video. Eksperter har desuden peget på, at videoen er udtryk for en tendens, der undergraver demokratiet, ligesom Morten Messerschmidt for fire år siden selv bemærkede om politiske deepfakes.
Og det er en demokratisk glidebane, når folkevalgte begynder at bruge deepfakes som led i deres politiske kommunikation, siger Pernille Tranberg, dataetiker og medstifter af tænkehandletanken Dataethics.
»Det er et problem, fordi det bliver sværere og sværere for os at se forskel på, hvad der er sandt og falsk. Hvis ikke vi har en fælles virkelighedsopfattelse, bliver vi mere og mere polariserede«, siger hun.
Pernille Tranberg tilføjer, at internetbrugere generelt ikke er gode nok til at skille skidt fra kanel, når de scroller gennem de utallige opslag på de sociale medier. Selv om Morten Messerschmidt har deklareret dele af videoen, kunne han godt have gjort det endnu tydeligere, siger hun.
Partiformanden siger, at han gerne vil diskutere, om deklarationen i videoen skal fremgå tydeligere og for eksempel være større. Men han holder fast i, at det er vigtigt at bruge deepfakes, så de ikke kun kommer fra »ondsindede« afsendere.
Morten Messerschmidt henviser blandt andet til russiske udgaver af falske videoer, som præsident Vladimir Putin angivelig bruger til at sprede misinformation.
Så det er okay at bruge samme metoder som Putin, hvis man med et lille mærke på videoen skriver, at det er kunstig intelligens?
»Det handler helt om forsættet. Altså, Putin og vores fjender har et ønske om, at man ikke skal kunne genkende, hvad der er falsk, og hvad der er rigtigt. Det er et kæmpestort problem«.
For SF’s tech-ordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, er videoen »ekstremt bekymrende«, og hun vil foreslå Folketingets Præsidium at indføre retningslinjer på området, skriver Ritzau.
Videoen er siden udgivelsen blevet set knap 155.000 gange.
fortsæt med at læse
