Nye oplysninger peger på, at Jyllands-Postens magtfulde formand Jørgen Ejbøl i flere omgange har handlet i strid med loven.
I sidste uge kunne Politiken fortælle, hvordan Jørgen Ejbøl imod reglerne fyrede sin næstformand i Jyllands-Postens Fond, erhvervsmanden Michael Holm, og samtidig lukkede ned for hans adgang til bestyrelsesmateriale.
Både eksperter og Erhvervsstyrelsen siger, at det kun er styrelsen, der kan afsætte et medlem af en fondsbestyrelse før tid.
Nu fortæller også tidligere forsvarschef Peter Bartram, at Jørgen Ejbøl fyrede ham som medlem af Jyllands-Postens Fonds bestyrelse.
Det skete i forbindelse med, at Peter Bartram også blev fyret som bestyrelsesformand for mediekoncernen JP/Politikens Hus, som er ejet af Jyllands-Postens Fond og Politiken-Fonden i fællesskab.
Hård kritik
I de seneste dage er stormvejret taget til i et af Danmarks største mediehuse efter hård kritik af de to fondes ledelse og de millionhonorarer, der er blevet udbetalt til de to magtfulde formænd Lars Munch og Jørgen Ejbøl.
I et mødereferat fra 23. marts, som Information har fået aktindsigt i, orienterede Jørgen Ejbøl den øvrige bestyrelse om, at det mangeårige medlem og tidligere næstformand Peter Bartram selv havde valgt at træde ud af bestyrelsen. Bartram deltog ikke selv i mødet. Men nu siger han, at det ikke var frivilligt, at han stoppede som medlem af bestyrelsen.
Peter Bartram forklarer, at han modtog beskeden om sin fyring i en email fra Jørgen Ejbøl og Lars Munch, som på daværende tidspunkt var formand i Politiken-Fonden.
Erhvervsstyrelsen er i denne uge gået ind i sagen om Michael Holms fyring og har bedt Jyllands-Postens Fond redegøre for, om man har forsøgt at afsætte et bestyrelsesmedlem før tid, og om man har afskåret vedkommende fra adgang til bestyrelsesmateriale.
»Jeg er glad for, at Erhvervsstyrelsen har taget sagen op«, siger Peter Bartram til Politiken.
Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed for erhvervsdrivende fonde, fordi fonde i modsætning til aktieselskaber ikke har en række ejere, der holder øje med, hvad der foregår.
Politiken har forsøgt at få en kommentar fra Jørgen Ejbøl, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Til Information siger han: »Jeg har ingen kommentarer, mens sagen undersøges«.
Ærgerligt forløb
Presset på toppen i JP/Politikens Hus tog til, efter at Politiken i sidste uge skrev, hvordan Jørgen Ejbøl i forbindelse med sin 75-års fødselsdag havde fået en betaling fra Jyllands-Postens Fond på 2,1 mio kroner. Kort efter nyheden kom frem, valgte Ejbøl at betale pengene tilbage, da aftalen ifølge ham selv ikke »holder juridisk«.
Der har også været hård kritik af Lars Munch, som for nylig vendte tilbage på posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus til et honorar på 2,5 mio kroner om året. Et honorar, som var mere end dobbelt så stort, som det hans forgænger, Peter Bartram, fik.
Erhvervsstyrelsen har bedt de to ejerfonde om at redegøre for Lars Munchs ansættelse og løn, og mandag meldte Lars Munch så ud, at han med øjeblikkelig virkning går ned i løn. Fremover vil han få udbetalt et beløb, der svarer til det, Peter Bartram fik. Nemlig omkring 950.000 kroner om året.
Lars Munch blev sat ind som formand for JP/Politikens Hus, fordi de to ejerfonde ifølge ham og Jørgen Ejbøl var uenige i den strategi, Peter Bartram og resten af bestyrelsen sammen med direktionen havde lagt for koncernen.
»Selskabets ledelse mente, at de kommercielle aktiviteter med fordel kunne lægges sammen og drives centralt«, lød forklaringen fra Lars Munch.
Peter Bartram siger til Politiken, at han er »ærgerlig over forløbet«, der førte til hans fyring.
»Jeg er ked af, at jeg ikke fik mulighed for at følge implementeringen af den strategi, vi sammen havde udviklet«, siger han.
fortsæt med at læse
