Modeverdenen dikterer denim

Blåt. Daniel optrådte i 'X Factor' i   denim fra top til tå. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Blåt. Daniel optrådte i 'X Factor' i denim fra top til tå. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Lyt til artiklen

Det mest markante modeøjeblik i årets ’X Factor’ udspillede sig, da Daniel sang ’Hurtful’. Den glade nordjyde var nemlig klædt fra top til tå i cowboytøj. For få sæsoner siden ville kombinationen af denimskjorte med kinakrave og jeans i samme kulør have fået modepolitiet i alarmberedskab, men selv om Daniel kun var et overskæg og en sikkerhedshjelm fra at ligne et medlem af Village People, ramte han en af forårets mest markante tendenser lige så sikkert, som han taklede Erik Hassles pophit. Total denim looket De aktuelle meldinger fra store som små modeskabere handler om denim, endda med denim på. Selv det glamourøse Voguemagasin har – en smule forundret – erkendt, at den blå bølge er over os: »Kan du huske reglen, der siger, at man ikke skal matche denim med denim? Well, det er tid til at glemme den – i hvert fald i denne sæson. Designere som Ralph Lauren og Dolce & Gabbana klædte modeller i denim på denim, da de viste forårets kollektioner«, skrev Vogue for nylig. De kunne have fortsat opremsningen, for der blev også præsenteret denim på denim hos feminine Chloé og cool Balmain, og sørme om ikke fodboldspilleren David Beckham, der af mange opfattes som et modeikon, forleden tjekkede ind til en operation i Finland klædt i mørke jeans og en lys denimjakke, der var knappet helt op, som var det en skjorte. Vittige bloggere kalder fænomenet for ’Le Denim Total Look’. I kølvandet på krisen Butikkerne har selvfølgelig altid denim på hylderne, men i foråret er udvalget rykket helt frem i vinduerne, og det er ikke kun jeans, man ser.

Sidste års comeback til denimshorts fortsætter, og de får følge af bl.a. denimskjorter – et fænomen, der længe har været overladt til bodegaernes Stewart Stardust-typer og amerikanske collegelektorer (a la Robert Redford i ’Lions for Lambs’). Bølgen er bred og rækker fra H&M’s ’The Blues’-linje til sidegadebutikker som Pede & Stoffer i København og Århus. »Vi har længe haft efterspørgsel på f.eks. Levi’s Vintage Clothing fra nørder, som ved alt om japanske vævninger og stofkvalitet, men denim bliver bredere i denne sæson. Nu vil de, der sidste år købte chinos, købe jeans, og mange vil bytte den ternede skjorte ud med en af denim«, siger Hannes Wellander, butiksbestyrer og indkøber hos Pede & Stoffer. Her hang forleden en smuk denimskjorte fra danske Han Kjøbenhavn i vinduet, og der var salg i de svenske jeansfavoritter Acne og Won Hundred. Hannes Wellander mener, at interessen for denim følger en generel tendens i modebranchen i kølvandet på den økonomiske krise. »Moden bliver mere klassisk igen. Finanskrisen har betydet, at producenterne rykker tilbage til det, der har været en succes før, og kunderne følger efter«. Ungdomskulturens uniform Man kan roligt sige, at denim for længst har bevist sit værd.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her