Modedesigneren John Galliano hævder, at det var en alkoholiseret og pillemisbrugende del af hans personlighed, som fik ham til at sige antisemitiske fornærmelser til en barindehaver i Paris.
»Det er ikke synspunkter, som jeg har eller tror på«, sagde han i retten i Paris i dag, hvor han så en filmoptagelse, hvor han erklærer sin kærlighed til Hitler og fortæller chokerede kunder i baren La Perle i Marais-distriktet, at de var heldige, at de ikke blev gasset.




























