Den konservative økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen, har bestilt den nye designvision, som offentliggøres i dag.
Hvad skal designvisionen bruges til?
»Jeg er helt enig i udvalgets anbefaling om, at design skal gennemsyre alt i Danmark. Det skal ikke bare handle om klassisk design med smukke produkter og funktionelle møbler, men at man bruger design til at lave smarte serviceløsninger – i sundhedssektoren eller i virksomheder«. Risikerer man ikke, at design bliver så bredt, at ingen ved, hvad det betyder?
»Nej, jeg synes ikke, der er et dilemma der. Vi har en stærk position inden for klassisk design. Og det er en forudsætning for, at vi kan blive førende i at tænke nyt og bruge design til at skabe innovation, som udvalget også peger på«. LÆS OGSÅNy plan skal igen gøre Danmark til designmestreHvad vil du så gøre?
»Vi skal have kigget på alle leddene fra uddannelse til forskning og finde ud af, hvordan vi implementerer det. Jeg tror, det er realistisk, at vi kan blive et førende designsamfund. Det vigtigste er at få fortalt og dokumenteret over for virksomhederne, at jo mere de involverer design og kreative erhverv, jo mere nyskabende bliver de«.
»Og så skal vi opdatere kendskabet til Danmark som designnation. I udlandet ser man det stadig som Arne Jacobsen og Wegner fra 50’erne, men der er også brug for, at udlandet får kendskab til de nye danske designere«. LÆS OGSÅDansk designer vinder verdens største design-prisMen hvad vil I gøre politisk? »For eksempel se på, hvordan det offentlige kan bruge mere design. Når det offentlige står for opgaver og bevilger tilskud, skal godt design være et kriterium«. Så hvor mange penge vil du bruge? »Jeg ved det ikke endnu. Men udvalget skriver selv, at det ikke bare handler om penge, for en gangs skyld. En styrke ved design er netop, at det kan bruges til at gøre ting bedre inden for eksisterende rammer. Men vi skal også fra offentlig side skabe bedre vilkår for design, og vi skal se på, hvordan man sandsynliggør, at det er bedre at investere i kvalitet fra starten«.




























