Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

smag. 1970'ernes tøjmode bød på hønsestrik og vide bukseben. Men også discoskjorter i polyester, gabardinebukser og punkens trashstil dukkede op i årtiet, som ifølge museumsdirektør Tove Engelhardt Mathiassen var »en sammensat tid«. Her er det strik fra 1976.
Foto: Erik Petersen (arkiv)

smag. 1970'ernes tøjmode bød på hønsestrik og vide bukseben. Men også discoskjorter i polyester, gabardinebukser og punkens trashstil dukkede op i årtiet, som ifølge museumsdirektør Tove Engelhardt Mathiassen var »en sammensat tid«. Her er det strik fra 1976.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udstilling om et spraglet årti: Dengang hønsestrik var en form for oprør

1970'ernes mode er emnet for udstillingen ’Hønsestrik og hotpants’ i Den Gamle By i Aarhus.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tove Engelhardt Mathiassen har aldrig før lavet en udstilling med så mange bukser.

Museumsinspektøren fra Den Gamle By i Aarhus har stor erfaring med historiske klædedragter fra mange epoker i danmarkshistorien, men 1970’erne var noget særligt.

»Det var årtiet, da bukser for alvor bredte sig til kvinder i alle aldre, særligt i fløjl, velour og denim«, siger hun om arbejdet med indholdet til udstillingen ’Hønsestrik og hotpants’, der åbner på lørdag.

Muntert flashback

Det er ikke alle 70’er-bukserne, der er lige kønne, men det er heller ikke pointen.

»Æstetik hænger sammen med tid og sted, og jeg har ikke udvalgt tøjet efter skønhed, men efter historier fra dengang, som er sjove at fortælle«.

For nogle vil ’Hønsestrik og hotpants’ være et muntert flashback til deres egen garderobe for 35-45 år siden.

Andre vil se samlingen af hverdagstøj og hjemmestrik som en bekræftelse af, at det er korrekt, når 1970’erne er blevet kaldt »årtiet, som den gode smag sprang over«.

Mange stilretninger

Udstillingen er en del af Den Gamle Bys fokus på 1974. Museet har de seneste år åbnet en stribe lejligheder og butikker indrettet som for 40 år siden.

Der er bl.a. en radioforretning med årgangsgrej på hylderne og et kollektiv, hvor man ser en del af periodens tøj hænge på bøjler og ved hjælp af fototeknik oplever, hvordan man selv tager sig ud i f.eks. afghanerpels.

’Hønsestrik og hotpants’ beskæftiger sig med hele årtiet og viser, at 1970’erne på ingen måde havde en ensrettet tøjstil.

»Det var ikke kun noget med indiske kjoler og røgelsespinde. De syntetiske materialer gik stærkt frem i perioden, og slimline-skjorter i polyester og gabardinebukser blev meget populære. Der var også discostil, og senere kom punk. Det var en sammensat tid«, siger Tove Engelhardt Mathiassen.

Særlig plads

Hun har indsamlet tøjet til udstillingen, været på jagt i museets arkiver og nærstuderet 1970’ernes klædestil på billeder og ved at lytte til musik fra dengang.

»Det er interessant, at mange husker, at de definerede sig gennem både tøjet og musikken. Men man skal passe på med at sætte tingene for meget i kasser. Virkeligheden var mere kompleks. Det var ikke altid, at man ud fra tøjet kunne gætte, hvem der hørte folkemusik, og hvem der hørte pop«.

Hønsestrik har en særlig plads i udstillingen. Det var et dansk fænomen, en form for frigørende strik med kulørte mønstre.

Man kunne strikke et kvindetegn ind i en nederdel eller et mandetegn i en spraglet slipover. Mange så striktøjet som en kritik af borgerskabets idealer og skønhedsopfattelse. Hønsestrik er siden blevet synonymt med periodens kollektiver og kan absolut opfattes som en hjemmestrikket protestbevægelse, forklarer Tove Engelhardt Mathiassen.

»Der findes ikke et engelsk ord for hønsestrik. Det bliver oversat med political knitwear – altså politisk strik«.

Politisk statement

En blød hjørnesten i bevægelsen var ’Hønsestrik’-bøgerne udgivet af Kirsten Hofstätter.

Hun og andre strikkende damer var utilfredse med, at strikkeopskrifter typisk var noget, man kun kunne få udleveret, hvis man samtidig købte garn. Det gjorde strikning kedeligt og kontrolleret, mente Hofstätter, der i 1973 udsendte den første udgave af ’Hønsestrik’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var et politisk statement. Man krævede frigørelse fra producenternes opskrifter. Det var et opgør med garnfirmaerne og en opfordring til at bruge fantasien«, siger Tove Engelhardt Mathiassen.

Fastlåsende opskrifter

Hun læser op fra bogens forord, hvor det slås fast, at opskrifter er fastlåsende, da de ikke får strikkerne til at fantasere og improvisere.

»Bogen viste, hvordan man kunne regne et mønster ud uden at have en opskrift, men der var også små historier fra strikkere om deres håndarbejde blandet med digte, breve fra Afrika og andet, som viste, at det var en bevægelse«.

’Hønsestrik’ slog hurtigt an og udkom i 1970’erne i flere oplag og udgaver. Kirsten Hofstätter døde i 2007, men i 2009 blev der lavet et genoptryk af den originale bog.

Antimode blev mode

Som det ofte sker med alternative bevægelser, udviklede hønsestrik sig fra antimode til mode. Det blev en uniform på venstrefløjen, og det er næppe tilfældigt, at en del af genstandene på udstillingen er doneret af kvinder, der gik på universitetet eller læste til lærer i 1970’erne.

»Når man ser på billeder fra dengang af grupperinger, der ikke ville følge moden, ser de temmelig ens ud og har skabt deres egen mode«, siger museumsinspektøren.

De, der ikke selv hønsestrikkede eller syede applikationer på deres cowboybukser, kunne finde tidens alternative uniform i mindre butikker i de større byer.

I Aarhus solgte butikken Sophie farvede bedstefarundertrøjer og syede kjoler i babyfløjl, og mange af datidens smarte aktivister købte Kansastøj i Lauges Herremagasin for at vise solidaritet med arbejderklassen.

Forsvundet i dag

Den del af tøjhistorien er også med på udstillingen.

»Der var bevægelser i tiden, som smittede synligt af på moden. Både mænd og kvinder gik i jeans og Færøsweater til hverdag. Det er tydeligt, når man ser koncertbilleder fra dengang, at kønnene i store træk var ens klædt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad angår hønsestrikken, er den i dag i høj grad historie og et billede på en epoke. Hønsestrik slog an, blev populært og forsvandt.

Selv om de seneste år har budt på et nyt boom inden for håndarbejde, og bl.a. de norske striknisser Arne & Carlos har fyret op under julekugler og mønstrede sweatre, er hønsestrikken ikke blevet en del af opsvinget.

Tove Engelhardt Mathiassen mener således ikke at have set hønsestrik uden for samlingen i Den Gamle By siden 1980.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden