Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vildskab. Kosmetologskolen Cidesco i København. Skolen kan godt mærke, at interessen for negle er øget. »Kvinder tør mere. De vil have glimmer og glitter og friske kulører«, siger Cecilie Post, der underviser i neglebehandling på skolen.
Foto: Lasse Kofod

Vildskab. Kosmetologskolen Cidesco i København. Skolen kan godt mærke, at interessen for negle er øget. »Kvinder tør mere. De vil have glimmer og glitter og friske kulører«, siger Cecilie Post, der underviser i neglebehandling på skolen.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glamour på fingerspidserne er i rivende vækst

Neglepynt er historien om den lille luksus, der ikke vælter budgettet.

Mode
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun filmfans, der i år markerer 20-års jubilæet for ’Pulp Fiction’.

Quentin Tarantinos vittige og voldelige mesterværk har sat spor langt uden for biografen, og især skuespilleren Uma Thurmans look er blevet et popkulturelt ikon.

Hun tacklede rollen som Mia Wallace med ravnesort frisure, kridhvid skjorte, blodrøde læber og mørke, dybrøde negle, der så glamourøse ud, selv da hun gik i gulvet efter nærkontakt med John Travoltas narkobeholdning.

Det var Chanels Rouge Noir, også kendt som Vamp, hun havde på neglene. Farven var dengang nyudviklet efter forslag fra Karl Lagerfeld og slog hårdt igennem i årene efter. Madonna bar den i musikvideoen til sangen ’Take a Bow’, og Rouge Noir åbnede med sin usædvanlig mørke nuance døren til et helt nyt marked for neglelak.

Der findes folk i skønhedsbranchen, der mener, at historien om den moderne neglelak begynder med ’Pulp Fiction’, og filmens fødselsdag er blevet fejret af bl.a. mærket Urban Decay, der har lanceret et produkt, der simpelthen hedder Miss Mia Wallace.

Inspiration fra USA

Neglelak i dag er ikke, hvad det var engang. Neglepynt er en boomende forretning, og de seneste år har mange danske strøggader og butikscentre fået neglesaloner af den slags, man tidligere kun mødte i USA.

Negleklinikkerne er en del af en bredere interesse for skønhedspleje. Gå igennem Magasin lørdag formiddag og se, hvordan pudderkvaste og neglebørster har travlt. Det samme sker i Stylebox-butikkerne, som Matas har åbnet for at komme i nærkontakt med markedet for hænder, hud og hår.

I forbindelse med lanceringen i 2013 forklarede kæden, at kunderne havde efterspurgt en neglebar.

Parallelt med de mange nye saloner er mængden af farver på kosmetikhylderne eksploderet, og stærkt pyntede kvindenegle er et hverdagssyn.

»Neglelak er en nem og billig måde at spice sit look op. Vi har været gennem en krise, og kan man få sjov ud af en neglelak til 80 kr. i stedet for en bluse til 800 kr., så sker der da noget«, forklarer makeupartist Marie Thomsen, der skriver skønhedsbloggen ’Marie & The Makeup’.

Der findes ikke præcise tal for, hvor meget neglelak der sælges i Danmark, men ifølge brancheorganisationen SPT blev der i 2013 solgt ’dekorativ kosmetik’ for 1,184 mia. kr. I 2006 lå tallet på 846 mio. kr. Opgørelsen inkluderer makeup og øjenskygge.

Tal for USA viser, at salget af neglelak er steget drastisk. Alene i 2012 var stigningen på 47 procent, og finanskrisen har ikke knækket kurven. Neglepynt er en luksus, der ikke vælter budgettet.

Kvinder tør mere

Et af de steder, hvor man mærker interessen for negle, er på kosmetologskolen Cidesco i København.

»Der er i dag flere typer neglelak at vælge imellem, og kvinder tør mere. De vil have glimmer og glitter og friske kulører«, siger Cecilie Post, der underviser i neglebehandling.

Hun fortæller, at skolen har øget undervisningen inden for de nye shellac- og gelishlakker. De kræver en tur under en uv-lampe efter påsmøring og har en holdbarhed på op til tre uger.

»Klinikkerne efterspørger kosmetologer, der kan arbejde med de nye materialer og lave skygger og sætte f.eks. pailletter på neglene«.

Det er ikke alle, der er begejstrede for neglelakkernes kemi, og Cecilie Post peger på et andet vækstområde inden for negleteknik.

»Flere og flere firmaer laver økomærket neglelak, ligesom de vandbaserede produkter vinder frem. Det gør, at mange forældre lader deres børn bruge neglelak«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fandt neglekunder på kasino

En af de centrale figurer i den moderne neglelakbølge er amerikanske Essie Weingarten. Hun stiftede i 1981 firmaet Essie i et forsøg på at skabe et alternativ til de store kosmetikfirmaers farvepalet. Hvis hun dengang ville peppe sine negle op, kunne hun vælge mellem lakker fra Revlon eller L’Oreal, og de var kedelige, mente hun.

Der manglede spræl og spas.

Den designuddannede iværksætter fandt sine første kunder i Las Vegas blandt kortdealere, cocktailservitricer og strippere.

»Folk i Las Vegas skal se godt ud. Spillerne så på dealerens hånd, når hun delte kort ud, og spurgte: »Hvad er det for en smuk neglelak?«. Da jeg tog hjem fra Las Vegas, havde jeg fået bestillinger fra alle de kasinoer, jeg besøgte, og så havde jeg et firma«, forklarer Essie Weingarten til det svenske magasin Icon.

Siden voksede mærket Essie, og da hun i 2010 solgte firmaet til verdens største skønhedskoncern, L’Oreal, lå omsætningen på 160 mio. kr. om året.

Essie blev et fænomen ved at gøre neglelak til et modetilbehør, der kan skiftes og matches til alt tøj og alle lejligheder. Mærket har i dag mere end 250 nuancer, som bliver navngivet med glimt i øjet og hedder f.eks. My Place or Yours eller Show Me The Ring.

Marie Thomsen beskriver Essie som en bølgebryder, der har gjort neglelak til et modefænomen.

»De udgiver neglelak i kollektioner fire gange om året, så farverne altid matcher moden. De har endda mellemkollektioner, og det så man ikke tidligere«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

’Manicam’

At negleudsmykningen blomstrer, skyldes ikke mindst påvirkningen fra populærkultur. En af de første neglestjerner var løberen Florence Griffith Joyner, der i slutningen af 1980’erne var lige så kendt for sine lange malede negle som for sit OL-guld.

Siden kom ’Pulp Fiction’-gennembruddet, og i dag er popstjerner som Katy Perry, Lana Del Rey, Rihanna og Beyoncé berømte for vilde velplejede negle,

Interessen for neglekunst er så stor, at en amerikanske tv-kanal ved den seneste udgave af filmprisen Golden Globe i Los Angeles havde opstillet et ’manicam’, hvor berømthederne kunne vise deres flamboyante negle frem for seerne.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden