Da Gant begyndte at producere skjorter på en fabrik i New Haven, Connecticut, i 1949, var mange af de første kunder studerende og undervisere på det lokale universitet, Yale.
Her blev skjorterne nærmest en slags skoleuniform og var med til at forme den modebevægelse, man kalder Ivy League, hvor afslappede sweatre hænger tæt sammen med button-down-skjorter, hyttesko, bløde blazere, chinos eller shorts. Der var en del af folkene på campus, som skruede op for kulørerne, og de sikrede pasteller en plads i den amerikanske herregarderobe.






























