Ramaskriget kunne høres rundt om i Finmarken, da et amerikansk firma til Halloween solgte ’Lapland-kostumer’ komplet med kæk hue, luffer og kvaster på strømperne.
»Det er ikke i orden at bruge vores kultur på den facon, og det skabte stor debat blandt samer«, siger Malise Porsager, grafisk designer med samiske rødder.
»En ting er, at kostumet ligner Julemandens hjælper mere end en person fra Lapland, men der bliver gjort grin med nogle traditioner, som vi tager meget alvorligt«.
Ordene falder ved et seminar om oprindelige folks rettigheder inden for design på KEA København. Der er bl.a. samer, grønlændere og aboriginals til stede.
Ejerskabet af kultur er vigtigt
Målet med mødet mellem forskere, designere og repræsentanter for befolkningsgrupperne er at finde ud af, om man kan skabe et globalt charter med retningslinjer for, hvordan man hjælper oprindelige folk med at beskytte deres rettigheder og sikrer, at ikke-indfødte designere kan arbejde med traditionelt design på en ordentlig måde.
»Ejerskabet af kulturen er vigtigt. Hvordan beskytter vi vores kultur og historie? Det skal vi selv definere, hvis vi skal kunne varetage vores rettigheder«, forklarer lektor Brian Martin fra Deakin University i Australien.
Han er aboriginer og har medbragt en gruppe forskere og studerende til workshoppen. Inden stoppet i København, har de haft lignende møder i Grønland og Sverige.
»Det er et svært emne at håndtere. Design, mode og kunst handler om at skubbe til grænserne. I traditionerne går man kun til en grænse og stopper der. Der er visse ting, man ikke bør gøre. Det baserer sig ofte på usagte og ikke-nedskrevne regler. Det gør det svært for ikke-indfødte designere at træde ind på det felt og låne tegn og traditionelle elementer«.
Tyveri eller inspiration?
Der kommer løbende eksempler på den slags kulturelle sammenstød. I 2015 var det britiske modemærke KTZ i stormvejr i Canada, da inuitter mente, at KTZ misbrugte deres traditionelle symboler på en jakke med hvide print af håndflader. Man ser lignede mønstre på gamle fotos fra regionen. Modemærket måtte undskylde og trak jakkerne tilbage.
Også designere som Donna Karen, Ralph Lauren, Urban Outfitters, Rodarte og mange flere har været i samme situation. Bevidst eller ubevidst.
Nogle gange er der tale om udnyttelse af gamle traditioner, andre gange kan det være en hyldest, som bare går skævt. Det skete for danske Peter Jensen i 2009. Hans kollektion ’Jytte’ var inspireret af en faster, der havde boet i Grønland, og derfor lavede Jensen moderne kamikker og variationer over traditionelt perlebroderi.
Nogle grønlændere mente, at han gik for tæt på deres kulturarv, og der var endda en mindre demonstration i Nuuk som protest mod ’Jytte’. Stemningen overraskede Peter Jensen, som understreger, at han ikke var ude på at stjæle eller genere nogen.
Brug for et kodeks
Man kalder den slags lån for kulturel appropriation, og det er for at undgå lignende situationer, at forskerne mener, at der er brug for et kodeks. Forbilledet er det australske Indigenous Design Charter, som i 10 punkter beskriver fordelingen af rettigheder og anviser veje til samarbejde.
Målet er ikke at fastfryse udviklingen og indkapsle den oprindelige kultur, men at sikre at de berørte folk bliver spurgt, hørt og kan sige fra, hvis de vurderer, at deres traditioner eller symboler bliver krænket.
De australske forhold er specielle med en oprindelig befolkning, der først i 1967 (!) fik officiel status som mennesker og i to århundreder var uden magt over eget liv.
Russell Kennedy, der leder afdelingen for kommunikation og design på Deakin University, fortæller, at man ikke bare kan overføre det australske charter til resten af verden og lade det omfatte indianere og inuitter også.
»I Grønland er situationen en anden, og vi har mødt inuitter, der ikke identificerer sig med begreber som ’indfødte’ eller ’oprindelige’«.
Pragmatiske samer
Det er heller ikke alle kulturer, som frygter omverdenen – den skal bare nærme sig på en ordentlig måde.
