Det har længe ligget i luften, at Designmuseum Danmark skulle lave en udstilling om den store danske modeskaber Erik Mortensen.
I 1988 donerede han selv 11.174 arbejdstegninger til museet, og efter hans død i 1998 fulgte 90 kjoler med venlig hilsen fra familien og hans mangeårige partner, Jean-Pierre Michaud.
En enkelt har plads i museets permanente udstilling om dansk mode, men i næste uge folder Erik Mortensens værk sig ud i lokalerne i Bredgade i København.
68 slanke kreationer med kig til kroppen, ornamenterede rober med tunge posementer som udsmykning og guldpyntede aftenskrud, der er tænkt til at blive båret af jetset eller kongelige. De fleste er fra 1980’erne. Dertil tegninger, klip fra modeshows og private fotografier.
Hovedparten af genstandene stammer fra museets egen samling, men 30 kjoler er lånt hos Balmain i Paris. Det er en type beklædning, som kun få danskere har været i nærheden af og endnu færre har haft mulighed for at arbejde med. Erik Mortensen er 19 år efter sin død stadig den højest placerede dansker i det parisiske modehierarki.
Han var højre hånd for Pierre Balmain og senere modehusets directeur artistique. Han havde plads i kernen af den eksklusive haute couture-verden, hvor håndværket er i fokus, priserne i top, og mode i høj grad handler om drømme.
Jeg møder museumsinspektør Kirsten Toftegaard mellem giner og tildækkede kjoler. Hun har sat udstillingen sammen og gør den klar til åbningen. Selv om historien om den kreative knægt fra Frederikshavn, der som en anden Daniel Skjern drømmer om at lave tøj i Paris, i sig selv er fascinerende, er det især håndværket, der imponerer hende.
»Det meste er håndsyet, og man kan se, hvordan syerskerne og atelierlederne har løst de udfordringer, som Erik Mortensen gav dem med sine tegninger. Der er kvalitet i materialerne, og det, mener jeg, er et vigtigt signal af sende i modedebatten. Ja, det er dyrt tøj, men det holder længe, for det er lavet ordentligt, og det er en form for bæredygtighed«.
Viste gerne hud
Erik Mortensen voksede som modeskaber op i perioden efter Anden Verdenskrig. Han var lidt ældre end Yves Saint Laurent og Karl Lagerfeld, men oplevede at være del af de samme bevægelser gennem 1950’erne og 1960’erne.
Det gik fra optur til gradvis nedtur for den fineste mode, mens tidsånden ændrede sig, og stangtøj (prêt-à-porter) vandt frem.
Da han endelig kunne træde ud af skyggen og for alvor sætte sin signatur på Balmain i 1980’erne, var haute couture i krise. Det afholdt ham ikke fra at dyrke skønheden og kvindekroppen.
»Erik Mortensen var mere vovet, end man ellers så i tiden. Han lavede sexet tøj og viste gerne hud«, forklarer Kirsten Toftegaard.
Hun nævner et citat af modeskaberen Paco Rabanne, der har sagt, at »Erik Mortensen er forunderlig forrykt«. Han gik til stregen, men ikke over den og blev aldrig vulgær.
Ivanka Trumps tøjmærke er i modvind - optræder pludselig undercoverDenne linedans gjorde ham højt respekteret i Paris og indbragte tre gange Det Gyldne Fingerbøl – haute couture-societetets fornemste pris.
Til gengæld var han ikke begejstret for danske kvinders hverdagspåklædning. Den legendariske modeskribent Didder Rønlund har i et interview med Berlingske fortalt, at Erik Mortensen ikke kunne fordrage kvinder i joggingbukser. Når de to gik sammen på Strøget i København, kunne han sige: »Ved du hvad, Didder, både dit og mit job har været forgæves«.
Så var der mere schwung over modeskaberens mest eventyrlige opgave. Balmain havde mange private kunder, det er en vigtig del af haute couture, og Mortensen fik ansvaret for de fleste. Han beskrives som temperamentsfuld, men diplomatisk, når det gjaldt design og kommunikation.
En af disse særlige kunder var dronning Sirikit af Thailand. Det begyndte i 1960, da kongeparret skulle på en ét år lang rejse i Europa og USA. Dronningen havde brug for en passende garderobe. Balmain blev valgt til at løse den store opgave. Forbindelsen mellem Mortensen og Bangkok holdt resten af livet, og dronningen sender stadig blomster til hans grav i Paris.
Dygtig tegner
En del af forklaringen på Erik Mortensens succes er, at han var god til at kommunikere sine ideer.
Kirsten Toftegaard fremhæver hans evner som tegner og nævner, at han allerede tidligt kunne forklare både Pierre Balmain og syerskerne, hvordan en kjole skulle blive til virkelighed. Han tegnede den forfra, men han havde en klar idé om, hvordan den ville tage sig ud hele vejen rundt.
»Hans viden om håndværket var stærk. Han blev udlært hos Holger Blom i København, hvor man fik lov til at sy ærmekupler, indtil man mestrede teknikken«.
Mens kollegaerne Lagerfeld og Saint Laurent tog springet og blev selvstændige, holdt Erik Mortensen sig hos Balmain i 44 år. Han vidste, at han skulle arve modehuset og havde åbenbart ikke behov for at se sit navn over døren.
»Erik Mortensen opfandt ikke noget, og han var ikke en fornyer. Han var en kolossalt dygtig håndværker og forfinede hele tiden sit udtryk. Haute couture handler ikke om konstant forandring, men om at udvikle en designfilosofi. Det handler om stil, og det havde han«, siger Kirsten Toftegaard.
fortsæt med at læse
