Den fængslede amerikanske rapper Sean ’Diddy’ Combs har fredag fået afslået et tilbud om at betale en kautionspakke på 50 millioner dollar (346 millioner kroner) for at blive løsladt, skriver Reuters.
Diddy sidder i øjeblikket fængslet i Brooklyn, efter at han er blevet tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution og afpresning
Rapperens forsvarer, Alexandra Shapiro, fremlagde fredag kautionsforslaget, der finansieres af en obligation i Diddys hus i Miami. Det har en anslået værdi på 48 millioner dollar. Shapiro tilbød samtidig, at Diddy er villig til døgnovervågning og at undgå kontakt til ofre og vidner i sagen.
Omkring 150 personer hævder, at de er blevet udsat for misbrug og overgreb fordelt på omkring 30 søgsmål. Den 55-årige musiker nægter at have gjort noget forkert. Alle de seksuelle aktiviteter, der er nævnt i anklagerne mod ham, er foregået med samtykke, hævder han.
Diddy har siddet fængslet siden midten af september i New York-bydelen Brooklyn. Retssagen mod ham begynder den 5. maj næste år.
ritzau
fortsæt med at læse


























