Efter at have lyttet til den amerikanske rapper Tyler, the Creators 8. album, ’Chromakopia’, i nogle uger har jeg ofte måttet tjekke, om det stadig var det samme album, jeg lyttede til – som om der bliver ved med at vokse nye ting ud af det.
Hvad er det, der foregår inde i Tyler, the Creators hoved? Hvad er det for en rute fra klub til soveværelse, fra jazz og G-funk til akustisk guitar og flydende smukke Beach Boys-harmonier? Hvordan kan fløjter lyde så ildevarslende?




























