1. Årets bedste musikoplevelse
Den udnævnte jeg allerede i begyndelsen af maj til at være en fantastisk, dyster og afdæmpet, men også vanvittigt smuk koncert med den tyske sanger Matthias Goerne.
Goerne kommer sjældent til Danmark. Men i foråret var manden med den dybe basbarytonstemme solist med DR Symfoniorkestret i Sjostakovitjs sjældent opførte suite af orkestersange til tekster af multikunstneren Michelangelo for dyb mandestemme og orkester.



























