Skulle man være lidt hård ved Sam Fender, kunne man beskylde ham for at være britisk rocks svar på typer som Dean Lewis og Lewis Capaldi. Sangene giver sig ud for at være dybe og dramatiske, men er egentlig pæne og strømlinede.
Men det er alligevel at gøre Fender uret, for hvor Lewis’erne kendes på deres store stemmer i nogle små sange, forholder det sig lige omvendt med Sam Fender. Det er en lille stemme, der bebor nogle kæmpestore sange.


























