Det første, jeg tænkte på, da klaveret og strygerne bar mig ind i åbningsnummeret, ’Sexo, Violencia y Llantas’ på Rosalías fjerde album, ’Lux’, var Philip Glass’ 5. symfoni fra 1999: et monumentalt og symfonisk korværk, der forsøger at læse verdensreligionerne sammen i én overvældende religiøs helhed.
Både Glass’ symfoni og Rosalías album lyder som abstrakte, klassiske musicals. Glass skabte et harmonisk fællesskab mellem vidt forskellige spirituelle teksttraditioner, fra Koranen og Bibelen til Den Tibetanske Dødebog og hinduistiske hymner. Jeg sang selv korværket i Radiopigekoret i 2002, med fuldt symfoniorkester og korsangere i alle aldre, i den nuværende konservatoriesal og oplevede dér for første gang en total musikalsk opløsning af rum og tid. En følelse af at stå i midten af et klangligt kosmos.
