De fik børn og voksne til at te sig tosset på dansegulvet. Vengaboys er det bedste eksempel på hollandsk uhøjtidelighed. Foto: Violent Music Bv/Wikimedia Commons

I en tid præget af kriser, geopolitisk uro og et opgør med USA er eurodancen over os igen. Det er tid til at overgive sig og tage genren alvorligt, skriver Lucia Odoom i dette essay.

Det er sådan her, europæerne skal bruge deres soft power

De fik børn og voksne til at te sig tosset på dansegulvet. Vengaboys er det bedste eksempel på hollandsk uhøjtidelighed. Foto: Violent Music Bv/Wikimedia Commons
Lyt til artiklen

»I’m blue, da-ba-dee-da-ba-di, da-ba-dee-da-ba-di, da-ba-dee-da-ba-di«.

Lyden af syntetisk fest fra den italienske gruppe Eiffel 65 landede som et rumskib i en provinsby til halballet i 1999 og fløj alle os, der trampede rundt i Buffalo-sko med alt for meget gelé i håret, langt væk fra Jorden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her