Rolling Stones har i længere tid teaset for et nyt album, og nu er udgivelsen bekræftet.

Nyt album fra Rolling Stones lander til sommer

Rolling Stones spillede i Parken i København i 2017. Nu har de lavet et nyt album, der slippes til sommer. Foto: Stine Bidstrup
Rolling Stones spillede i Parken i København i 2017. Nu har de lavet et nyt album, der slippes til sommer. Foto: Stine Bidstrup
Lyt til artiklen

The Rolling Stones udgiver et nyt album.

Det bekræfter medlemmerne af det engelske rockband på det sociale medie Instagram.

Ifølge nyhedsbureauet Press Association bliver det nye album med titlen ’Foreign Tongues’ udgivet den 10. juli.

De tre tilbageværende bandmedlemmer Mick Jagger, Keith Richards og Ronnie Wood har lørdag delt dele af det nye albumcover på sociale medier.

Gruppen har i flere måneder teaset for udgivelsen med kryptiske opslag på sociale medier og reklametavler, skriver nyhedsbureauet dpa.

’Foreign Tongues’ bliver gruppens første album siden 2023, hvor de udgav albummet ’Hackney Diamonds’, der blandt andet blev belønnet med en Grammy-pris.

Bandet har siden dets dannelse i 1962 udgivet over 20 studiealbums.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her