DSB’s sangkor Heimdal var i 1911 på Bornholm anført af en af arbejderbevægelsens store aktivister, A.C. Meyer. Han havde samlet et kor af vandrende sangere, og når fødderne havde brug for hvile og kulde, hoppede hele holdet i havet, formentlig syngende.
Det ser i hvert fald sådan ud på det skønne foto, der hænger i udstillingen ’Alting begynder med en sang’. Det viser en flok nøgne mænd, der står i vand til knæene, og de har endda taget strengeinstrumenter, tasker og ikke mindst deres sangerhuer med ud i bølgerne.