Når 38-årige Kevin Hølmer-Hansen har lagt sine børn i seng, sætter han sig til rette på sit hjemmekontor og tager høretelefoner på:
»Og så er jeg opslugt til klokken 12. Det gør jeg flere dage i træk, til jeg finder den rigtige lyd. Min kæreste hader mig«, siger han og griner.
Han er egentlig en almindelig familiefar fra Tranbjerg, men på TikTok – og på dansegulve landet over – er han blevet lidt af en sensation.