Da Gnags i 1989 sang ’Når jeg bliver gammel’, var det noget med mild og god at sidde og nyde livet på en stol i solen. Helt så hyggeligt er det ikke nu, hvor det rent faktisk er ved at være alvor.

Det foregår med stok og rollator og et trodsigt funky halleluja på ’Din engleblide tålmodighed’: »Sådan er det at blive gammel / man må kunne se det sjove« i, at fordums saft og blomst »bli’r til røven på et skrog«.