Genremix fra Århus Et reggaeband fra Jullerup Færgeby

Den boblende reggaescene i Århus rykker til København i aften, hvor først Bli Glad og siden hen på natten Analogik giver koncert på Rust. Sådan en aften kan man godt blive glad i låget af. Foto: Rasmus Baaner
Den boblende reggaescene i Århus rykker til København i aften, hvor først Bli Glad og siden hen på natten Analogik giver koncert på Rust. Sådan en aften kan man godt blive glad i låget af. Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

Der var engang, hvor grænserne mellem musikgenrerne var tydelige. Hvor rockmusikere spillede elguitar og gik i stonewashed jeans, jazzmusikerne spillede improsax og røg smøger hele natten, mens folkemusikerne spillede anekdoter på versefødder og holdt fast i rødderne. Sådan er det ikke længere. Grænserne mellem genrerne er jævnet med jorden, sampling er gud og dogmet er lån og hersk. Et præmieeksempel på dette er Århusbandet Analogik, der giver fingeren til genreopdelingen og uden blusel blander reggae, balkan, dub, electronica, bossanova og tango i et stort, musikalsk mashup, der lyder som noget fra Julerup Færgeby. »Der er ingen regler«, forklarer Asger Strandby, som er frontmand i bandet, »vi sampler fra en masse forskellige genrer – det er det, vi synes er fedt«. Sent i aften giver Analogik natkoncert på Rust, men forud for koncerten inviterede tre af bandets fire medlemmer indenfor for at fortælle lidt mere om musikken, der spræller i alle verdens retninger. Blå toner og balkansjæl Bassist Jesper Kobberø, trommemaskinisten Asger Strandby og saxofonist Theis Bror sidder i et atelierlignende baglokale, hvor Århus’ reggaeliga – som anføres af Analogik og Bli’ Glad – af og til mødes og hænger ud. Væggene er malet som et kolonihavehus, og drengene sidder bænket omkring et hvidmalet træbord på en verandalignende ’tilbygning’ til kolonihaven. Stemningen er afslappet.

Asger, Theis og Jesper drikker Nescafé, nyder musikerlivets privilegium nummer ét, nemlig masser af tomme kalenderdage, drikker mere Nescafé, og fortæller historien om Analogik. Historien handler om fire venner, der har kendt hinanden, siden de spillede mikroputfodbold på Djursland. Dengang gik de mere op i at lege krig end i at lære noder, og det er først nogle år senere, musikken kommer i centrum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her