Også efter udsendelsen af gruppens andet album ’Favourite Worst Nightmare’ har der været fuld fart på Arctic Monkeys. Måske lidt for fuld fart, hvis man skulle tro anmeldelserne af Sheffield-bandets åbenbart noget trætte koncert på årets Roskilde Festival.
Frontfiguren Alex Turner er dog tilsyneladende ikke mere træt end han kan overskue et musikalsk sidespring. Sammen med Miles Kane fra The Rascals skal Turner i løbet af et par sommeruger i Frankrig indspille et duo-album.




























