Du skal være vært i Melodi Grand Prix fra Herning. Vil du sige, at det betyder, at du er gået videre, eller at du er blevet stemt hjem? »Sådan tænker jeg ikke på det. Jeg er blevet tilbudt opgaven. Og selv om det ikke er den slags musik, jeg selv hører derhjemme, og jeg ikke selv har set Melodi Grand Prix i hvert fald de seneste tolv år, så synes jeg, at det er cool. Jeg betragter det som en ære at blive spurgt. Det er jo kun noget, man får lov til én gang«. Er det det? Er det en regel? »Der er i hvert fald ikke nogen, der i mange år har lavet det mere end én gang«. Det kan jo være, at de har været for dårlige, Felix Smith. Hvordan fik du egentlig det navn? Det lyder som sådan et, man bruger, når man tjekker ind på et hotel i England og gerne vil være anonym. »Det er ikke noget, jeg har taget. Jeg fik det af mine forældre. Eller det vil sige, nu blev mine forældre skilt ret tidligt, og en af de ting, de var uenige om, var netop mit navn. Min far syntes, jeg skulle hedde Thomas, og min mor syntes, jeg skulle hedde Felix. Hun vandt så. Derfor kom jeg til at hedde Felix. Det betyder ’den lykkelige’«. Nej, tænk engang, gør det virkelig, Felix? Det vidste jeg faktisk godt. Hvad tænker du på? For første gang i dit liv bliver du ringet op af en seriøs kulturavis og spurgt om noget som helst. Så begynder du at sidde og belære mig om betydningen af de mest banale latinske gloser. »Det er bare, fordi jeg selv er så glad for, at jeg kan huske, hvad det betyder«. Hvordan klarede du dig egentlig i skolen? Det gik vel meget godt, selv om du ikke rigtig sagde noget. Men du fik gode karakterer alligevel, for du lignede jo sådan en? »Det er faktisk ikke rigtigt. Jeg sagde en hel masse og klarede mig dårligt«. Og det er du så bare blevet ved med? »Det kan du sige. I hvert fald var det meget sjældent, at jeg fik mere end 6 i skolen. Jeg har heller ikke gået i gymnasiet«. Du var måske allerede sådan i skolen, som du fremtræder i dag: Du ved ikke en skid om noget som helst, det gør du så lidt grin med, så man tænker, at du godt selv er klar over det. Og så gør det jo ikke så meget? Hvis du for eksempel skal sige et fremmedord, så er det rigtig morsomt, at du ikke kan udtale det. »Ja, det kan godt være. Det er ikke noget, jeg selv har tænkt over. Har du nogle eksempler på det?«. Ja, det har jeg da masser af. Det er i det hele taget lidt af en stil på DR-underholdning. Adam Duvå Hall og Huxi gør også meget ud af, at de ikke er for kloge. Er det sådan, man skal være for at blive tv-vært? »Det må du næsten spørge nogen på DR om. Vi har ikke lavet tv andre steder. Men det er ikke en bevidst stil. Jeg har det ikke sådan, at nu skal jeg træde et niveau ned, fordi jeg er i fjernsynet. Men nu skal du altså også tænke på, at det er underholdnings-tv. Det er ikke rocket science«. I ’Talent’ tog du dig af de amatører, der optrådte. Uanset hvor talentløse de var, sagde du, at de havde været gode, at dommerne var for strenge, og at de bare skulle blive ved. »Min rolle dér var at opmuntre deltagerne. Uanset om de var grimme eller dårlige, eller hvad man ellers kan sige, så var det da sejt, at de turde stille sig op og optræde«. Og derfor er du så blevet valgt til at være vært i Melodi Grand Prix? »Det ved jeg nu ikke. Det drejer sig jo ikke om meget andet end at præsentere kunstnerne og sige, at seerne kan ringe ind. Sådan noget er jeg glad for at få lov til at lave. Og så længe der er nogen, som giver mig lov til det, vil jeg gøre det«. Nu får du i hvert fald ikke lov til at være med i Djævlens Advokat længere. »Er det rigtigt? Må man kun være med én gang? Hvem har sagt det?«. Det siger jeg.