Hjælpesang til Haiti sætter rekord

Lyt til artiklen

13 britiske velgørenhedsorganisationer sender lige nu kærlige tanker efter den kontroversielle tv-dommer Simon Cowell.

Musikeren og talentspejderen, der er kendt som den onde dommer i flere tv-sangkonkurrencer, har nemlig begået en støttesang til fordel for de jordskælvsramte Haitiofre.

Og den ligger allerede nummer et på den britiske musikhitliste.

Boyle, Carey og Take That
Singlen er en coverversion af det gamle REM-hit ’Everybody Hurts’ og indspillet af Storbritanniens 'X Factor'-vindere Leona Lewis og Alexander Burke samt kvinden, der blev verdenskendt på showet ’Britain’s Got Talent’, Susan Boyle.

Etablerede artister som Kylie Monigue, Mariah Carey, Take That og Robbie Williams samt Rod Stewart synger også med.

LÆS ARTIKEL

Briterne er vilde med Haiti-single

Singlen har solgt i flere end 453.000 eksemplarer den første uge. Det gør sangen til den hurtigt sælgende velgørenhedssingle siden år 2000.

13 organisationer får del i overskuddet

»Offentligheden har åbenlyst taget det haitianske folks situation til sig«, siger Martin Talbot fra The Official Charts Company, der står for de britiske hitlister.

Singlen blev optaget i Los Angeles og London og de indsamlede penge går til i alt 13 forskellige velgørenhedsorganisationers arbejde i Haiti.

Christina Zemanova

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her