Selv om det dommedagsagtige uvejr under sidste års Roskilde Festival havde tæret på publikums kræfter, lukkede festivalen natten til mandag med et orgastisk festbrag. Foran et stort lysende kors. Her udsatte den parisiske duo Justice publikum for en øredøvende elektronisk fest, hvor heavy metal-fans headbangede sammen med indie- og klubfolket. 2007 var gennembrudsåret for Gaspard Augé og Xavier de Rosnay, som med debutalbummet ’†’ (’Cross’) satte en ny markør for fransk klubmusik, der var gået lidt i stå ti år efter Daft Punks internationale blockbuster ’Homework’. Som kølerfigur for det fremadstormende franske pladeselskab Ed Banger Records har Justices dekonstruktion af den stolte franske house-tradition været med til at sætte nye standarder for, hvordan man går til koncerter med elektronisk musik. Tilføj et »h« foran pladeselskabets navn, og du får en idé om den klubkultur, den franske nybølge har sat i gang med navne som Krazy Baldhead, Sebastian og Justice.
Korset fungerer
Som den elektroniske scenes punkæstetikere handler det for Justice mindre om tekniske færdigheder ved producerpulten end rå muskelkraft fra blokke af forvrænget bas, der kværner på kanten af overstyring, mens beskidte funk-grooves og dansable disco-beats anes i mellemrummene.
Verdenssuccesen er hjemme. Fra Japan over telefonen forklarer Xavier de Ronay om det kors, der pryder debutalbummets forside og blinker over publikum fra scenekanten. Et kors, der er blevet tolket som et symbol på fransk klubmusiks genopstandelse, en visuel reference til den heavy metal, eller slet og ret et signal om duoens egen religiøsitet.
»Det er en visuel effekt, men det fungerer, fordi det er et religiøst symbol. Et symbol på Jesus«.
Formidler simple følelserHvordan forbinder I korsets religiøse betydning med den hedonistiske fest til jeres koncerter? »Formålet med vores musik er at kæde folk sammen. Den væsentligste lighed mellem vores musik og det religiøse symbol er, at begge forener folk. Og har den samme kraft i forhold til et massepublikum«. Flere kritikere taler om jer som definerende for en ny æra inden for en elektronisk musik. Kan I genkende den karakteristik? »Absolut ikke. Vi er glade for, at folk siger det, men vi har aldrig haft en intention om at lave en revolution og skabe noget helt nyt. Vores hovedinteresse er bare at lave musik, som formidler og skaber meget simple følelser som at være lykkelig, trist, græde eller le. Og hvis folk så mener, at det er en musik, der definerer en ny æra, er det fantastisk, men det har aldrig været vores mening«.
