Mulig kunst. Gaspard Augé og Xavier de Rosnay (th.) indrømmer gerne, at de ikke er dygtige musikere. Men de er ret gode til at lege rockstjerner.
Foto: Pr-foto

Mulig kunst. Gaspard Augé og Xavier de Rosnay (th.) indrømmer gerne, at de ikke er dygtige musikere. Men de er ret gode til at lege rockstjerner.

Musik

Fransk succesduo: »Vi er ikke dygtige musikere«

Medlemmerne i Justice er ikke professionelle musikere. Og det er faktisk en fordel.

Musik

Da den nu afdøde Steve Jobs tilbage i marts i år præsenterede den nye iPad2, var en af de ting, han var rigtig stolt af, den nye og forbedrede udgave af Apples musik-app, GarageBand.

»Alle kan lave musik nu!«, lød det begejstret fra den afpillede CEO, der som altid var iført sin sorte rullekrave, kondisko og forvaskede jeans. Og der er noget om snakken.

For et beskedent beløb kan du hente app’en ned, og sekunder senere kan du komponere dine egne sange med hjælp fra interaktive instrumenter på skærmen. Du indspiller trommesporet med fingerspidserne og klimprer på guitaren uden at kende en akkord.

Alle kan lave musik
Den franske electro-duo Justice laver ikke musik på en iPad. Men de indrømmer gerne, at det at være musiker i dag ikke behøver at være nogen stor, kompliceret kunst.

De mange tilgængelige musikprogrammer til computeren har været med til at demokratisere det muliges kunst i musikken, så alle i princippet kan lege med. Du skal bare have blod på tanden og adgang til et program, der kan køre enten på din computer eller tablet.

Selv om eventyret om Justice bunder i samme uhøjtidelige tilgang til musikken, har gruppen først senere fået øjnene op for musikalsk software som Cubase og førnævnte GarageBand.

For os handler musik om at udtrykke helt enkle følelser.

Før de overhovedet var en rigtig duo, deltog de to venner, Gaspard Augé og Xavier de Rosnay, tilbage i 2003 i en remix-konkurrence på en parisisk collegeradiostation.

Sangen ’Never Be Alone’ med det engelske rockband Simian skulle tages under kærlig behandling, men på grund af pladsmangel på deres sampler måtte de nøjes med at downloade vokalsporet og få det bedste ud af det med en gammel synthesizer.

De tabte konkurrencen, men vandt til gengæld lytternes gunst, og sangen blev opsnappet af det franske pladeselskab Ed Banger, der genudgav tracket med titlen ’We Are Your Friends’.

Blød opfølger
Nummeret blev et verdensomspændende hit og blev samtidig startskuddet til Justices triumftog, der har hjort duoen til et de største franske bands uden for hjemlandets grænser.

På mandag udkommer deres andet album, ’Audio, Video, Disco’. Men hvor debutalbummet med det besværlige navn ’†’ var en skrattende og kradsbørstig natteplade, er opfølgeren en blødere og mere melodiøs lytteoplevelse.

Alligevel er det med en vis bæven, jeg ringer til gruppens ene halvdel, den 29-årige mindstemand, Xavier de Rosnay. Ikke mindst fordi det er svært ikke at have dokumentarfilmen ’A Cross The Universe’ i tankerne, når det drejer sig om Justice.

Egern fik aspirin Filmen følger deres nordamerikanske tour i 2008 og er et mildt sagt hæsblæsende helvedesridt gennem staterne. Som musikkens svar på ’Jackass’-filmene dokumenteres alt – fra pistolshopping med bandets skydegale manager til Augés bizarre impromptubryllup i Las Vegas. Med en kvinde der, forståeligt nok, stikker af dagen efter.

Senere synger Xavier de Rosnay en indfølt version af Red Hot Chili Peppers’ ’Under The Bridge’ på sit gennemført akavede franskengelsk for en vantro Anthony Kiedis, inden de fodrer egern med aspirin.

Med andre ord, Justice er gode til at lege rockstjerner. Og deres pompøse stadion-electrorock er som skabt til formatet. Men filmen fremstiller dem ikke ligefrem som flinke og imødekommende franskmænd.

Ingen flovhed
Derfor er det en noget overraskende fornøjelse at tale med netop Xavier de Rosnay, der har indvilget i at fortælle om sit nye album, selv om han egentlig ferierer i de sydlige egne af fædrelandet.

Hans stemme er smørblød og rolig, og præcis, som da han sang for Anthony Kiedis, gennemsyrer hans franske accent alt, han siger. Men han er venlig og høflig. Og har ingen anger over at erkende, at hverken han selv eller Gaspard Augé er nogle store talenter rent musikalsk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er på ingen måde flove over at indrømme, at vi ikke er dygtige musikere«, forklarer han.

Vi er på ingen måde flove over at indrømme, at vi ikke er dygtige musikere

»Vi elsker ideen om, at alle kan lave musik. Før computerens æra var musik kun for folk med mange penge eller ekstraordinære talenter. For at lave en plade skulle du have adgang til et studie, en producer og en lydtekniker og et hold af 15 mennesker til at tage sig af alle mulige ting. Men takket være moderne udstyr kan du i teorien lave alt selv i dag«.

Og det har de så gjort. Duoen begyndte indspilningerne til ’Audio, Video, Disco’ tilbage i februar 2010. Her lejede de sig ind i en lille lejlighed i Paris, hvor de brugte et halvt år på at bygge et studie op fra bunden og beslutte sig for, hvordan de ville gribe det an.

Ingen faste roller
For Justices uimponerede tilgang til musikken afspejles i deres noget arbitrære bandopstilling. Der er ingen faste roller som i andre bands, hvor bassisten spiller bas, imens sangeren skriver tekster og synger.

Ingen af dem er efter eget udsagn dygtige nok til at varetage ét instrument alene.

I stedet skiftes de til at spille på de instrumenter, der nu skal spilles på. For som Xavier de Rosnay selv siger, så er de ikke professionelle musikere, selv om de bestemt kan leve af det.

»Vi spillede ikke musik, før vi selv begyndte at lave musik. Derfor vil vi ikke være med til at sprede ideen om, at du ikke kan bruge videnskaben, når du laver musik. Hvis du virkelig gerne vil lave musik, kan du gøre det på en computer«, forklarer han. Og tilføjer på sit vakkelvorne engelsk: »Det er jo ikke så svært«.

»Vi er meget moderne«
Før de blev verdenskendte electrorockstjerner, kom deres eneste erfaring fra musiktimerne i gymnasiet. Men det er en helt fin base for at skrive sange, mener de Rosnay, der ikke giver meget for konservatorieuddannelse og lange dage i øveren.

Alligevel er der masser af guitar i forskellige afskygninger på ’Audio, Video, Disco’, som er noget mere melodiøs og lettilgængelig end sin forgænger, men som samtidig også demonstrerer en stor kærlighed til guitarproppede engelske rockbands fra de tidlige 1970’ere som f.eks. King Crimson og Yes.

Selv Queen stikker fjæset frem på ’Parade’, hvis trommespor lyder umiskendeligt som ’We Will Rock You’.

Xavier de Rosnay indrømmer gerne, at duoen har lagt små hints ind hist og her, der refererer tilbage til ældre musik, både i deres sange og musikvideoer. Men han insisterer på, at albummet stadig er À la mode. »Det er jo os, der får den til at lyde som en plade fra 2011«, som han siger. »Fordi vores tilgang til det at lave musik er meget moderne«.
Mangel på erfaring er en fordel

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I det hele taget mener han, at duoens manglende tekniske færdigheder har været en fordel under tilblivelsen af ’Audio, Video, Disco’. For Justice kan det blive et problem, hvis musikken bliver for sofistikeret og kompliceret, da det kan overskygge det overordnede budskab. »For os handler musik om at udtrykke helt enkle følelser«, siger Xavier de Rosnay.

»Og hvis du er meget dygtig til at spille på et instrument – et klaver, for eksempel, eller en guitar – får du nogle andre prioriteter. Du vil lave noget imponerende, du vil vise alle dine talenter! Men fordi vi ikke er bedre, end vi er, kan vi få lov til at holde fokus på det, der er essentielt for os, nemlig musikken«. FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce