Danmark har rigtig gode chancer for at vinde Det Internationale Melodi Grand Prix i Oslo.
Sådan lyder vurderingen fra Keld Heick, der har skrevet tekster til over 30 grand prix-sange. Ni gange har en sang med tekst af Keld Heick vundet Dansk Melodi Grand Prix.
LÆS ARTIKEL
Grand Prix: Muhammedkrise truer stærk dansk sangSå musikeren kan genkende et grand prix-hit, når han hører et.
Og det gør han, når han lytter til ’In A Moment Like This’ fremført af duoen Chanée & N’evergreen, der står på scenen i aften i Telenor Arena, hvor de skal kæmpe om at komme i finalen lørdag.
Bedste siden Bdr. Olsen
»Jeg tror, vi har de bedste chancer siden Brødrene Olsen (der vandt i år 2000, red). Man skal selvfølgelig altid være fantastisk forsigtig med at spå, men jeg synes, vi har en rigtig god sang og to fantastisk gode solister«, siger grand prix-veteranen.
Han hørte den første semifinale, der blev sendt tirsdag, og han var mildest talt ikke begejstret.
LÆS ARTIKEL
Næsten danske Hera er klar til MGP-finale»Der var ikke meget at råbe hurra for, så der var næppe nogen, der kan true Danmark i en finale. Men det kommer selvfølgelig an på, hvad de andre lande synes. Men jeg synes altså, at det er en meget stærk sang, vi har«, fastslår Keld Heick.
Sangskriver er en af de bedste
Sangskriveren bag den danske sang er svenske Thomas Gustafsson med kunstner navnet G:son har skrevet over 40 grand prix-sange.
Han har vundet både det spanske, det norske og det svenske Melodi Grand Prix - det svenske endog to gange.
I år havde han både et nummer med i det svenske og det danske grand prix.
Danmark ligger nummer seks
Ifølge en lang række bookmakere står Danmark til at blive nummer seks i finalen, hvor 25 skal dyste, men først skal semifinalen altså overstås i aften.
De seneste par dage har Danmark været tippet til at blive nummer fire og fem, men er altså røget en plads ned. Storfavoritten er stadig Aserbajdsjan med nummeret ’Drip Drop’ sunget af 18-årige Safura.
Også Aserbajdsjan optræder i aften i grand prix’ets anden semifinale, der bliver sendt på DR 1 klokken 21.




























