En stille villavej på Bispebjerg. Ikke bred nok til, at to biler kan køre forbi hinanden, men tapetseret med nedfaldne blade i efterårets farver. En kvinde skubber en rollator med to klirrende vinflasker foran sig. Alt er søndagsnormalt, hvis ikke 30 unge mennesker med cykler lige har bevæget sig fra den ene ende af vejen og ned til husnummer 35, hvor de langsomt siver ind ad husets hoveddør, hvor et håndmalet skilt fortæller, at her bor:
Anders Maren Esther Agnes I entreen laver gruppen et bjerg af sko. I spisestuen et bjerg af overtøj. Så sætter de sig på gulvet i en anden stue og venter på, at Murder skal give koncert. Murder, der er en dansk musikduo bestående af Jacob Bellens og Anders Mathiasen. De to sidder selv i stuens ene vindueskarm. Startede som RUC-opgave Det er koncertarrangørerne At My Place, der står bag koncerten i Anders Mathiasens hjem. »Vores ide er at kombinere den trend, der er med intime, close-up sessions, med et produkt, som indfanger den autenticitet og intimitet, der opstår under koncerten – uden at det ødelægger oplevelsen for dem, der er til stede«, siger Jeppe Nygaard Christensen.






























