Ærede læser.
Køreturen gennem North Dakotas flade, lettere trøstesløse og nu også pletvis sneklædte landbrugslandskab på vej mod Winnipeg i Canada giver rig mulighed for at reflektere over de sidste 5 ugers strabadser.
Tourlivet er ikke altid en dans på roser. Lige så opløftende det er at stå på scenen, lige så nedslående kan det være af scenen.
Faciliteter og service på nordamerikanske spillesteder sammenlignet med især Danmark er rent ud sagt ringe. Kun Foufounes i Montreal har i de forgangne uger disket op med reel catering.
REJSEBREV 2 Klokken har slået showtime!
At fadene så var halvtomme, fordi personalet tilsyneladende ikke havde spist hjemmefra, er en anden historie.
Nej, vi får i langt de fleste tilfælde stukket et 'buy out' på otte dollar til mad og fire ølbilletter i hånden, som vi så kan nyde i salen, fordi der enten ikke er et backstagerum, eller det er så lille og dårligt møbleret, at det næsten er uanvendeligt.
Heldigvis for kollegial hygge
Jeg beklager denne klagesang og vil gerne understrege, at den dårlige kost og backstagebetingelser overskygges af de hyggelige mennesker, vi deler scene, gear, sorger, glæder og pilsnere med.
REJSEBREV 1 Vegas: Hvilken skuffelse
Igen er hyggen et tema. Alle hygger med alle.
Har vi lyst til en øl eller fire står Adam Caroll, Warbringer, altid klar til at skåle.
Jim Sheppard, Nevermore, har altid en røverhistorie at fortælle.
Har vi brug for selvtillid, har Jeff Loomis, Nevermore, altid rosende ord til os.
Van Williams, Nevermore, spreder godt humør og kække bemærkninger, og skal der fyres op under en eurodancefest er Paul Ablaze, Blackguard, den første på dansegulvet.
One big happy family!
Kritiske canadiere
Vi er netop ankommet til den candadiske grænse.
Tourmanager Josh Penner, der Halloween var udklædt som baby med voksenble, kyse, rangle og sut, farer nu anderledes alvorlig ud og ind af grænsekontoret med sin telefon klistret til hovedet. Nevermore & co. sidder slukøret og venter inde på kontoret.
Jeg spørger Warrel Dane, hvor lang tid de har ventet. »Fire timer«, svarer han træt.
Ved skranken forklarer en venlig betjentinde, at vi ikke har orden i papirerne, eller rettere (og ganske apropos) spillestederne ikke har sørget for de rette papirer, og vi kan derfor ikke blive lukket ind i Canada for at afslutte touren.
To be continued...
fortsæt med at læse
