Ærede læser.
Jeg svæver et sted over Atlanten og sidder indeklemt mellem en sovende trommeslager og en ditto bassist.
Der er endnu lange udsigter til det lykkelige gensyn med min sofa, så tiden bliver slået ihjel med dette rejsebrev og Inception, der ikke rigtig kommer til sin ret i nakkestøtteformat.
Jeg skylder vist en afslutning på det forrige rejsebrev.
REJSEBREV 3
Hatesphere i Canada: Tourlivet er ikke en dans på roserHvad vi ikke vidste, da vi 3 timer efter at være blevet sendt tilbage til USA, men nu med orden i papirerne, igen stod overfor de canadiske grænsebetjente, var, at vi gik tourens hårdeste uge i møde.
Ikke nok med vi havde set os godt og grundigt onde på de canadiske myndigheder for at spilde vores dyrebare tid og energi.
Nej, gudhjælpemig om ikke også bilen begynder at strejke.
REJSEBREV 2
Hatesphere i USA: Klokken har slået showtime!På tourens længste køretur fra Edmonton over The Rocky Mountains til Vancouver dør bilen midt ude på Lars Tyndskids mark, og Pepe og jeg må vente 4 fire timer på assistance, mens de andre blev kørt til et motel af Warbringer.
Når jeg nu sidder her i et nogenlunde komfortabelt flysæde og de forgangne 6 uger gør ondt i alle afkroge af kroppen, tænker jeg alligevel, det har været det hele værd.
Det skyldes langt hen ad vejen, at vi er blevet taget godt imod af både bands, fans og den etablerede presse.
Selv om presseopbuddet ikke var det store undervejs, fik Hatesphere ikke dårlig omtale i pressen.
REJSEBREV 1
Hatesphere i Vegas: Hvilken skuffelseVi er enten blevet nævnt på lige fod med de andre opvarmningsbands eller trukket frem som (et af) aftenens lyspunkt(er).
Og jeg, som troede, jeg skulle kæmpe med korslagte arme og blikke, der sagde 'hvem er ham den tykke tosse med den mærkelige accent' ...
Mine fordomme blev gjort til skamme.
Ofte viste det sig at være et plus, at være skandinav og have en anderledes tilgang til musikken. Undervejs mødte vi mange, der udtrykte tydelige frustrationer over den amerikanske metalmusik af i dag og fandt vores lyd og optræden befriende.
Hatesphere vandt i løbet af touren uden tvivl mange amerikanske metalhjerter, men der er lang vej endnu, før vi har vundet dem alle.
VIDEO: TO THE NINES
fortsæt med at læse


























