Morrissey kommer til Danmark

Morrissey. Den tidligere forsanger i The Smiths giver to koncerter i Danmark.
Morrissey. Den tidligere forsanger i The Smiths giver to koncerter i Danmark.
Lyt til artiklen

Med et netop udgivet nyt opsamlingsalbum i ryggen tager 51-årige Morrissey fra Manchester på en kortere turné, der også bringer ham til Danmark og Sverige.

11. juli optræder han i Operaen i København med sin uforlignelige romantiske og indignerede stemme, og 13. juli er det Voxhall i Aarhus, som kan præsentere ham.



Måske den republikanske vegetar til den tid er kommet sig over den depression, han følte på sit hjemlands vegne i forbindelse med massehysteriet over et vist bryllup for nylig?

Morrisseys erindringer fylder 200.000 ord

»The Windsor dictatorship« kaldte han i den forbindelse England på hjemmesiden www.true-to-you.net. Men tilføjede dog, at hjemlandet dog bortset fra »PR weddings« normalt er nogenlunde til at holde ud.

Opvarmning for Morrissey bliver et Manchester-band med et navn, der passer til hovedfiguren: The Heartbreaks.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her