En redaktør fra det britiske forlag Faber har skrevet et åbent brev til Morrissey, hvori han så mindeligt beder sangeren om at lade forlaget udgive hans »erindringer, som der går så mange rygter om«. Lee Brackstone, redaktionschef hos Faber, skriver, at det ville være »opfyldelsen af min vigtigste og mest vedvarende forlæggerdrøm«, hvis Morrissey ville lade Faber offentliggøre sin selvbiografi. Morrissey, der tidligere var forsanger i gruppen The Smiths, afslørede i slutningen af 2008, at han ville skrive sine erindringer for at »få sat tingene på plads«, og i november blev et essay med titlen ’The Bleak Moor Lies’ fra hans kommende selvbiografi trykt i antologien ’The Dark Monarch: Magic and Modernity in British Art’. »Det fordærvede og det kontrære« I det åbne brev, som er offentliggjort på forlagets blog, skriver Brackstone videre, at »selv om dette måske er et illusorisk håb, kan jeg dog fantasere om, at du måske i det mindste vil læse mit brev og overveje den glæde og prestige, der er forbundet med at være forfatter hos Faber, det sidste store familieejede uafhængige forlag på den vestlige halvkugle«.
»Hos Faber elsker vi det fordærvede og kontrære«, fortsætter han. »Og vi betragter gerne os selv som vogterne af det 20. århundredes modernistiske digtning. Det er vi faktisk. Vores hylder bugner og knager under vægten af Ezra, Larkin, Hughes og Heaney. Og det er blot det øverste lag, selv om det virker dybt. Vi føler i meget høj grad, at du hører hjemme i deres selskab«. Brackstone har fortalt, at han kommunikerede med Morrissey via fax for omkring fem år siden, »og han var helt klart interesseret«. Godt i gang »For et år siden tilbød nogle forlag ham en masse penge, og der har været en del brevveksling siden, så jeg er ret sikker på, at han er godt i gang med skrivearbejdet«, siger Brackstone. Han tilføjer, at det åbne brev »var lidt for sjov, men samtidig vil vi være jubellykkelige, hvis det lykkes. Det er et forsøg værd«. Nogle Morrissey-fans har reageret positivt på brevet. »Sikke en måde at bejle til kunstneren, Lee. Godt gået«, skriver en. Andre har kaldt det »en ordentlig omgang spytslikkeri«. Brackstone siger, at han bevidst har skrevet brevet i en »opblæst og prætentiøs tone« i et forsøg på at tale til Morrisseys »mere legesyge side«, men han indrømmer, at »der er en risiko for, at det bare irriterer ham – hvis han overhovedet ser det«.
