Han giver jazzen et verdensmusisk anstrøg og den klassiske musik et jazzet strejf.
Bevægelserne er i alle stilarter og blander forskellige rytmer. Men om det er solo, i gruppe, akustisk, elektrisk eller ej, man kan som regel altid genkende lyden af 'Chick Corea'. I dag fylder pianist og komponist Armando Anthony 'Chick' Corea 70 år. Hans karriere begyndte i starten af 1960’erne med lidt latin-jazz, derefter som sidemand hos blandt andre Herbie Mann og Stan Getz. I 1966 startede hans solokarriere som orkesterleder, og i 1967 indspillede han sit første jazzklassiker-album: 'Now He Sings, Now He Sobs'. Vejen var banet for en stor og lang karriere som jazzpianist. Så da han i 1968 afløste Herbie Hancock i navnkundige Miles Davis’ kvintet, var det et karrierehop, men ikke uventet. Sammen med en anden indskifter i Davis’ band, bassisten Dave Holland, var der lagt op til fri jazz - med og udenfor Miles Davis’ kvintet. Italiener med spansk hjerte 'Chick Corea' blev herefter med den første sammensætning af sit band Return to Forever en af fusionsmusikkens populære skikkelser. Ikke alle var lige begejstrede, og slet ikke da avantgarde jazz fik hans interesse - nogle løb skrigende bort - men Corea cementerede sin plads som en udforsker i jazz og klassisk. Mange eksperimenter, men også iørefaldende musik blev det til. Hans forkærlighed for det spanske gav ham fortjent hyldest for hans ofte spillede "Spain", hvor Spaniens store komponist Joaquín Rodrigos "Cocierto de Aranjuez" er et tydeligt følgespor. Selv er Corea af italiensk afstamning, men som han har sagt: - Mit hjerte er spansk. Det begyndte i Chelsea, Massachusetts, USA, hvor han er født. Her satte hans far, der var jazzmusiker, lille fire-årige Chick på pianostolen, mens hjemmet fyldtes med musik af Lester Young og Charlie Parker. I Danmark for to år siden Corea har indspillet og optrådt i mange konstellationer - i symfoniorkestre, har selv lavet værker for noget så fjernt som strygeorkester. Og i 2009 var han solo i Det Kgl. Teater i København under jazzfestivalen. Her hyggede sig åbenlyst med publikum og delte rundhåndet ud af sit musikalske overskud. Det blev til jazz og klassisk - og et publikum, der kom på arbejde som kor. Femstemmigt oven i købet. Som han engang udtalte til Berlingske:
