Michael Jacksons nevøer TJ og Taryll Jackson er faret på Twitter efter at have lyttet til sangen 'Breaking News' der i dag er lagt ud på Michael Jacksons hjemmeside som forskræp på det kommende 'Michael'-album, der udkommer op til jul.
»Til alle MJ-fans ... Beklager I skulle opleve det her. Min onkel elskede jer højt, og han ville aldrig have ønsket det her. Der ER sange, hvor min onkel synger på det kommende album, og dem støtter jeg 100 procent. Men jeg støtter ikke 'Breaking News' og et par andre sange, for det er simpelthen ikke ham, der synger«, tweeter Taryll Jackson, der er søn af Tito Jackson.




























