Aqua. 33 millioner plader har de fire popmusikere solgt på verdensplan. Det kan man godt få storhedsvanvid af, og det er netop titlen på det nyeste album 'Megalomania'. Fra venstre: Søren Rasted, Rene Dif, Lene Nystrøm og Claus Norreen.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Aqua. 33 millioner plader har de fire popmusikere solgt på verdensplan. Det kan man godt få storhedsvanvid af, og det er netop titlen på det nyeste album 'Megalomania'. Fra venstre: Søren Rasted, Rene Dif, Lene Nystrøm og Claus Norreen.

Musik

Anmelderne: Aqua har lavet et endnu værre nummer end 'Barbie Girl'

Kritikerne vender tomlen ned til Aquas nye album og singlen 'Like a Robot'.

Musik

For nylig kårede læserne af det anerkendte musikmagasin Rolling Stone Aquas største hit 'Barbie Girl' til den værste sang i 1990'erne.

LÆS ARTIKEL

Nu er der skidt nyt til læserne efter udgivelsen af det nye Aqua-album 'Megalomania'.

»Bare vent til de hører 'Like a Robot' fra det nye album. Med åndsfraværende fuldemandskor, som leder tankerne hen på DJ Ötzis tilbagevendende sommerhit 'Hey Baby', tager René Dif hul på de tre hidtil længste minutter i Aquas karriere«.

Sådan skriver Kasper Schütt-Jensen i Jyllands-Posten og tildeler den nye Aqua-skive tre stjerner.

Det, der engang var en sjov leg med formerne og stilen, er endt som en træt kliché, der ikke overbeviser om andet, end at det faktisk nogle gange er bedst at stoppe, mens legen er god.

Hvilket er i den høje ende af skalaen, sammenlignet med de andre avisanmeldere, der over en bred kam giver to stjerner til det seneste skud fra den dansk-norske popkvartet.

Charmen mangler på den nye plade
I Urban hæfter anmelder Anders K. Sørensen sig også ved 'Like a Robot', der »lyder som lydsporet til en gang tossefuld afterskiing på en gymnasietur til St. Anton. 'Ooouh-o-ohoh' råber Dif, mens Nystrøm kælent mijaver 'Fuck Me Like a Robot'. Barbie Girl er blevet en Lolita-dukke - og vi kan føle os taget bagi af Aquas begærlige maskinpop«.

Urban-anmelderen giver to stjerner til 'Megalomania', og det samme gør Ekstra Bladets Peter Albrechtsen, der bemærker, at pladen er monoton frem for melodisk og fladpandet frem for fremsynet.

»I stedet for børnevenlig Barbie-pop er lyden denne gang langt mere hårdtpumpet, og pludselig er det tydeligt, at musikmagerne Søren Rasted og Claus Norreen vist har en hemmelig drengedrøm om at levere beats til Kylie Minogue. Det ville dog kræve langt mere power, personlighed og ikke mindst charme«.

»Sidstnævnte er nemlig pist væk nu, hvor Aqua egentlig blot minder om så mange andre. Det er skønt at slippe for alle fistelstemmerne, men sgu hellere 'Barbie Girl' med heliumvokal end Lene Nystrøm, der gang på gang vrænger løs om, at 'you still fuck me like a robot'. Det giver gustne billeder på nethinden - og noget nær udslæt på trommehinden«, skriver Albrechtsen.

'Dif er en tungere klods om benet end nogensinde'
Berlingskes anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen finder det direkte pinligt, at et band, hvor gennemsnitsalderen er 40 år, synger om at knalde som robotter. Også han mener, at Aqua forsømmer at udvikle sig:

»Det er godt håndværk, godt produceret, men fuldkommen blottet for karakter og uden nogen form for charme, coolness, humor, kant eller noget som helst andet, som kunne give det mening at lytte til dem frem for alle de andre acts i popland«, skriver Berlingskes kritiker, der også kun kan finde to stjerner frem.

Det samme er tilfældet for B.T.'s anmelder Henning Høeg, der kalder pladen en »musikalsk maveplasker«:

Barbie Girl er blevet en Lolita-dukke - og vi kan føle os taget bagi af Aquas begærlige maskinpop.

»Jeg har lyttet til de 11 nye sange i bilen. Jeg har lyttet til dem i stuen, i kælderen og i hovedtelefonerne. Og lige meget nytter det, ikke så meget som én eneste melodi hænger for alvor ved. Charmen mangler. Og man skal virkelig styre sig for ikke at hoppe baglæns i pladesamlingen og finde ’Barbie Girl’ og ’Doctor Jones’ frem igen«, skriver Høeg.

Popskibet er sejlet - Aqua kom ikke med
Og Politikens musikredaktør Erik Jensen er enig med sine kolleger.

»Det, der engang var en sjov leg med formerne og stilen, er endt som en træt kliché, der ikke overbeviser om andet, end at det faktisk nogle gange er bedst at stoppe, mens legen er god«, skriver Jensen.

LÆS ANMELDELSE

Han roser afslutningsnummeret med den finurlige titel 'If the World Didn't Suck (We Would All Fall Off)':

»Det er jo morsomt på en voksen måde. Det kunne man godt have brugt mere af på et album, der stiller sig tilfreds med at bygge videre på gamle legoklodser i stedet for at opføre et helt nyt univers. Derfor hænger Aqua med røven i vandskorpen i kølvandet på et gigantisk cruiseskib, der afgik til tiden for meget længe siden«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Aqua: Vi elsker dårlige anmeldelser

Den eneste positive anmeldelse af 'Megalomania' finder vi i Metroxpress, hvor Jonas Kleinschmidt giver fire stjerner.

»Albummet hugger kløerne i sin lytter fra første sekund og giver ikke slip, før man sidder tilbage tom, udmattet og i totalt popchok. Alle regler i poppens store ABC følges til punkt og prikke. Således går der som hovedregel ikke mere end 40 sekunder, før omkvædet indtræffer, og man overfaldes af en digital storm af diskoteksdunkende beats og hidsige synthesizer-riffs«.

De mange lunkne anmeldelser til trods flyder Aqua-medlemmerne ovenpå.

»Det er fedt, når vi får dårlige anmeldelser, så sælger vi altid rigtig godt«, siger Lene Nystrøm i et interview med Gaffa, hvortil Søren Rasted supplerer:

»Der er heldigvis stadig en masse mennesker derude, der hader os og en masse, der elsker os, og sådan vil det nok blive ved med at være«.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce