Man kan finde næsten al musik på musiktjenesten Grooveshark.
Fra populære popstjerner som Rihanna, obskure avantgardemusikere som Conrad Schnitzler og danske darlings fra Thulebasen til Thomas Helmig. Ti procent af danskerne har brugt tjenesten, der på verdensplan har mere end 35 millioner brugere.
Der er bare lige det problem, at musiktjenesten ikke betaler for det meste af den musik, de tilbyder. Og derfor skal danskernes adgang til siden blokeres, mener RettighedsAlliancen, der tidligere var kendt som Antipiratgruppen. De har netop sent et brev til fogedretten, hvor de beder om at få siden spærret.
LÆS OGSÅ
»Når man vil udbyde musik på det danske marked, skal man have en aftale med rettighedshaverne om det, og det har de ikke. Grooveshark har været fuldstændig usamarbejdsvillig«, siger Maria Fredenslund, der leder RettighedsAlliancen. Det danske publikum har i løbet af året fået adgang til flere lovlige streamingtjenester som Spotify og Wimp , og derfor sætter RettighedsAlliancen ind nu.
»Man har et spirende onlinemarked for musik, som vi mener er nødvendigt at støtte. Vi står i en situation, hvor markedet dør, hvis Grooveshark fortsætter«.
Tjenesten fungerer sådan, at dens brugerne selv kan lægge musik op – ligesom på YouTube – og firmaet argumenterer med, at virksomheden er lovlig, da de fjerner musik, når de bliver gjort opmærksom på, at de ikke har rettighederne.
Ifølge Groovesharks hjemmeside har selskabet aftaler med 1.000 pladeselskaber og 25.000 uafhængige musikere. Adgangen til det indhold vil også blive lukket, hvis fogedretten følger RettighedsAlliancens opfordring.
Et angreb på det fri internet
Men det er ikke Grooveshark, der bliver slæbt i retten nu, det er derimod de danske internetudbydere. Fogedretten skal tage stilling til, om teleudbyderne bryder loven ved at give adgang til hjemmesiden, og på den baggrund kan retten beslutte, om adgangen skal spærres.
Det er sket tidligere for både fildelingssiden Pirate Bay og den russiske musikbutik All of mp3.
LÆS OGSÅ Direktør for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, Jakob Willer, vil ikke tage stilling til, om indholdet på Grooveshark er lovligt eller ulovligt. Det har teleselskaberne ingen forudsætning for at vurdere: »Men jeg håber da, at også Grooveshark vil blive hørt i processen, da det er dem, der i givet fald vil blive spærret for«. Internetaktivister betragter sagen som et tegn på, at det fri internet er under pres, når man blokerer netsider:
»Den form for censur er en reel glidebane. Jo mere man blokerer på nettet, jo mere ser man censur som et almindeligt værktøj til at stoppe ting, man ikke vil have frem«, siger Henrik Chulu, der er medstifter af den internetpolitiske tænketank Bitbureauet.
Jeg mener ikke, at andre skal bestemme, hvad man må se på internettet.
Thomas Steen Rasmussen
»Det næste bliver, at man vil blokere sider med ekstremistiske holdninger eller politisk indhold«, siger han og tilføjer, at han mener, at spærring er nytteløst, da det kan omgås på 30 sekunder.
Og netop det med at omgå spærringer er Thomas Steen Rasmussen ekspert i. Han er medlem af IT-politisk Forening og driver hjemmesiden censurfridns.dk.
Her kan man hente en manual til at omgå spærringen, og han forventer et boom af besøgende, hvis tjenesten bliver spærret.
»Jeg mener ikke, at andre skal bestemme, hvad man må se på internettet. Der er mange, der bare vil have lov at surfe frit«.
