’Farvel Putin’ er titlen på et nyt hit fra gruppen Rabfak, der i efteråret med en anden sang, ’Vores sindssygehospital stemmer på Putin’, vandt en noget uortodoks konkurrence om den bedste sang mod den russiske ministerpræsident og formentlig om en uges tid genvalgte præsident, Vladimir Putin. Den står på ironi, højlitterære citater og slapstick, når man taler med gruppens leder, Aleksandr Semjonov, der er 53 og straks fortæller, at »jeg forgæves har prøvet at forhindre mine børnebørn i at se vores videoer«. Politiken møder ham på en restaurant i et af Moskvas mange nye indkøbscentre. Det kunne for den sags skyld have ligget i Berlin eller Paris. Logoer og varer er de samme.
LÆS OGSÅ 100.000 russere hepper på Putin
Millioner af seere
Trods et celebert drinkskort nøjes Semjonov med et glas juice, mens han forklarer gruppens navn, der er sovjetslang for ’arbejderfakultet’. Det kan også med fordel udtales som ’Rabfuck’, og så er man på sporet af grunden til, at børnebørnene helst ikke skal se for meget til bedstefar på YouTube.
Rabfak har som andre putinkritiske grupper først og fremmest succes på YouTube, hvor adskillige millioner russere har set videoerne.
»Vi havde faktisk det meste af nummeret om sindssygehospitalet klar, da bloggeren Aleksej Navalnij udskrev konkurrencen om en putinkritisk sang«, siger Semjonov. Gruppen optrådte således også på oppositionens demonstration 10. december, som Navalnij var med til at organisere.
Interessant nok er teksten til ’Vores sindssygehospital’ skrevet af Aleksandr Jelin. Han skrev også for nogle år siden hyldestsangen ’Jeg ønsker en som Putin’, der blev en del af kulten omkring den russiske leder.
Putin vil have skolebørn til at læse russiske klassikere Stemningen i Rusland er simpelthen vendt, forklarede Jelin lige efter offentliggørelsen af videoen til news.ru. »I begyndelsen kunne alle lide situationen (med Putin, red.), og så på et eller andet tidspunkt holdt det op. Først var der en smule kvindelig begejstring, og nu er der en helt igennem mandlig forvirring og skuffelse. Vi afspejler situationen, som den er«. Musikalske overfald Rabfak har fået konkurrence fra andre grupper.





























