Når det europæiske Melodi Grand Prix løber af stabelen i Aserbajdsjan til maj, bliver det med deltagelse af seks spektakulære bedstemødre.
Popgruppen Buranovskije Babusjki (bedstemødrene fra Buranovo) skal nemlig repræsentere Rusland med sangen 'Party For Everyone', og den nyhed går nu verden rundt.
Så langt som i Toronto, Canada og i Kansas, USA, omtales de russiske bedstemødre.
»En russisk gruppe kaldet Buranovskije Babusjki har fjernet al glamour for at repræsentere landet ved dette års Melodi Grand Prix«, skriver The Kansas City Star blandt andet.
Historien citeres også på andre amerikanske nyhedssite blandt andet Wyoming News og The Washington Examiner.
Hele Europa taler om dem
Også det store russiske nyhedssite Russian Today har skrevet om landets nye melodigrandprixhåb.
Norske og svenske nyhedsmedier har historien. Franske Le Monde og spanske El Mundo omtaler også de ældre grandprixdeltagere.
Læs artikel
Bedstemødre vinder russisk melodi grand prixBritiske The Telegraph skriver blandt andet om bedstemødrene.
»Rusland ignorerede etablerede stjerner og valgte Buranovo bedstemødrene«.
Historien er derudover nået til den armenske nyhedsside panarmenian.net.
Armenien chokerede grandprixverdenen forleden, da de valgte at boykotte årets konkurrence, fordi deres gamle arvefjende er værtsland.
I værtslandet Aserbajdsjan taler de også allerede om Buranovskije Babusjki, der omtales på nyhedssiden today.az
Læs også
Armenien trækker sig fra Melodi Grand Prix i protestFik højeste antal point nogensinde
Buranovskije Babusjki fik det højeste antal point nogensinde for deres bidrag i den russiske sangkonkurrence.
Den vindende melodi begynder som en traditionel folkesang, inden den går over i moderne dansetoner til omkvædet 'fest for alle, kom nu, kom og dans'.
Gruppen deltog første gang i det russiske Melodi Grand Prix i 2010 med en sang om, hvordan man laver en hat af birkebark.
Læs artikel Briterne sender 75-årig romancekonge til grandprix
I Rusland er bedstemødrene kendt for et album, hvor de synger både russiske og engelske klassikere af Beatles og Eagles.
Kvinderne synger på deres modersmål udmurt, da de kommer fra republikken Udmurtien ved Uralbjergene 1.000 km øst for Moskva.
Rusland er ikke det eneste land, som bliver repræsenteret af ældre sangere ved det europæiske Melodi Grand Prix.
Storbritanniens bidrag leveres af den 75-årige legende Engelbert Humperdinck, der har solgt 150 millioner plader på verdensplan.
fortsæt med at læse




























