Der er lagt op til nostalgi i stor stil, når den nordiske 90'er-fest-turné We Love the 90's besøger Forum i København den 1. september og Gigantium i Aalborg den 15. september.
Turnéen har samlet nogle af de mest markante repræsentanter for 90'ernes eurodance-bølge og det, der ligner, og alt efter smag og behag må programmet betragtes som enten en retro-drøm eller et veritabelt mareridt af genoplivede døgnfluer.




























