DR skændes med musikere om løntariffer

Kritisk. Kristian Leth har et ben i begge lejre, fordi han både er musiker og også har været vært på DR. Han mener, at betaling efter faste, høje tariffer gør det svært for nye, ukendte navne at komme i radioen, fordi DR ikke har råd på nichekanalerne.
Kritisk. Kristian Leth har et ben i begge lejre, fordi han både er musiker og også har været vært på DR. Han mener, at betaling efter faste, høje tariffer gør det svært for nye, ukendte navne at komme i radioen, fordi DR ikke har råd på nichekanalerne.
Lyt til artiklen

»Enten kommer I uden ham, der er medlem - ellers må vi finde ud af noget en anden god gang (som kan være om 19.382 år :-))«. Sådan lyder en mail fra en vært på radiokanalen P6 Beat, sendt til undergrundsbandet Drott & Marsk, da det gik op for værten, at et af bandmedlemmerne var medlem af Dansk Musiker Forbund og derfor skulle betales efter overenskomsten. LÆS OGSÅMusikere sparer pensionen væk Arbejdsretten i København har dømt Danmarks Radio til at betale en bod på 200.000 kroner til Dansk Artist Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF) for i flere tilfælde ulovligt at udelukke medlemmer fra at liveoptræde i DR’s programmer. »Vi synes, det er pinligt, at DR presser unge mennesker, som for enhver pris vil på skærmen for at få noget synlighed. Men hvis man kommer ind i et program og er musikfladen i det program, så synes vi, man skal have penge for det«, siger Anders Laursen, formand for DMF. Intet budget til livemusik Problemet for DR er til gengæld, at et band som førnævnte Drott & Marsk har fem medlemmer, der efter de nuværende tariffer skal have 2.500 kroner hver for at spille et nummer i radioen.

Men på et P1-program som ’Kulturnyt’, der sender alle hverdage og kun har to ansatte, er der for eksempel intet budget til livemusik. »Det er logik for burhøns, at vi ikke har råd til at have et band inde at spille for 10.000-12.000 kroner. Det er ærgerligt, for mange musikere vil rigtig gerne herind og vise deres musikalske formåen, men skal de have det samme for at spille et enkelt nummer som til en lille koncert, så kan det ikke lade sig at gøre«, siger vært på ’Kulturnyt’, Claus Vittus. Kan få Lady Gaga gratis Også højere oppe i DR-hierarkiet må man trække på skuldrene ad de organiserede musikeres tariffer. »Vi klapper selvfølgelig hælene sammen og overholder de regler, der er. Men reglerne stammer fra dengang, DR var et monopolforetagende, og man ønskede at understøtte kunsten i Danmark ved at betale kunstnere ekstra meget. Siden er der kommet et fintmasket kunststøttesystem, og hele medieverdenen er blevet fragmenteret«, siger Morten Hesseldahl, kulturredaktør på DR. LÆS OGSÅMusikerlivet er andet end rock'n'roll og rampelys Han tilføjer, at DR, »groft sagt kan få Lady Gaga til at spille gratis, mens Michael Falch på guitar koster kassen«. Mange af DR’s programmer og flader er meget små og uden de store budgetter. For eksempel på den digitale radiostation P6 Beat. »Vi er ikke idioter« Musiker og tidligere studievært på DR, Kristian Leth, mener ikke, at man længere kan se på DR som en stor pengekasse, men derimod som mange små. »Konsekvensen af reglerne er, at de eneste musikere, vi vil se live, er dem, der spiller som backing bands i ’Melodi Grand Prix’, ’X Factor’ og så de store stjerner i ’Aftenshowet’. Men som musiklivet er nu, er der ikke en håndfuld unge uudgivne musikere, men mange tusinde. Og P6’s ambition er at kaste sig ud i den underskov, som ifølge den nuværende definition vil være en økonomisk umulighed«. LÆS OGSÅMusikere: DR kræver vi spiller gratis Den forklaring afviser forbundene. »Undskyld, hvem er det, der får fire milliarder om året for at lave public service? Vi er ikke idioter, vi ved godt, at der er et andet mediebillede i dag, og vi vil gerne forhandle. Men så længe DR ustandseligt trækker det ud, og kunstnerne fortæller, at DR hverken er til at hugge eller stikke i, så må vi tage udgangspunkt i de regler, der findes«, siger Anders Laursen og hentyder til, at de to musikerforbund har indbudt DR til forhandlingsbordet, men at DR gennem et år har udsat møderne. Det er til gengæld ikke en situation, man genkender hos DR. »Vi oplever, at fagforeningerne kommer med en færdig pakke. Men vi må i gang med at eksperimentere med det her område, ligesom man har gjort i pladebranchen, hvor diskussionen også kører. Det ville være bedre for musikerne at få et sted, hvor man kunne få nichemusikken frem uden at skulle betale honorarer«, siger Morten Hesseldahl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her