Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sangleg. Bo Evers synger for at vinde. Han kæmper mod syv andre sangskrivere om en plads i finalen 17. juni.
Foto: Lærke Posselt

Sangleg. Bo Evers synger for at vinde. Han kæmper mod syv andre sangskrivere om en plads i finalen 17. juni.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er sangskrivernes X Factor

Reportage: IBYEN var med, da talentkonkurrencen Songwriter-Slam løb af stablen.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Han kigger ned over bestillingssedlen og beslutter sig for en pizzasandwich med kylling.

Selv om der stadig er et par timer til aftenens konkurrence, er han stort set klar. Han har været i bad og er trukket i aftenens uniform: et par jeans og en mørk trøje. Håret volder ingen kvaler, da det er plysset og derfor altid sidder perfekt.

»Jeg bliver kun nervøs, hvis jeg ikke kan huske teksten«, påstår han.

Måske er det rigtigt, for Bo Evers er en af de mere rutinerede deltagere ved Songwriter-Slam, en månedlig konkurrence i Råhuset på Vesterbro for sangskrivere, hvor publikum giver deltagerne karakterer og til sidst kårer en vinder.

Kontant afregning Sidste år blev Bo Evers nummer to i den store finale, hvor alle de bedste sangskrivere fra de forgangne måneder dystede. »Jeg er mange gange blevet toer, det må jeg sige«, siger han. Men det påvirker nu ikke den 32-årige gymnasielærer, der altid har dyrket musikken ved siden af studier og arbejde.For ham er det vigtigste ved Songwriter-Slam, at han får mulighed for at afprøve nyt materiale.

For det er, når han spiller solo og kommer lidt på glatis, Bo Evers finder ud af, om sangene holder. Det kan man hurtigt aflæse på publikum, som sidder ganske tæt på scenen. Og hvis de ikke reagerer på det, han spiller, ved han, at han må lægge stilen lidt om undervejs og prøve med nogle andre sange.

Tænker i musik
Mens Bo Evers spiser sin pizzasandwich i køkkenet, fortæller han om altid at have spillet musik, men ikke have gjort det til en levevej.

Han taler lavt og roligt og oversælger ikke sig selv, når han skal beskrive sin sangskrivning, for han mener ikke, der er plads til ham på et kommercielt marked.

Selv om han har spillet musik on and off, siden han gik i 1. klasse, er det altid blevet på hobbyplan, til trods for at han både synger, spiller guitar, har bandet Modspil og kan vride et par toner ud af en violin.

Inspirationen til sangene kommer alle mulige steder fra, og han prøver hele tiden at tænke i tekst- og melodistumper.

»Når man går med en følelse indeni, er der som regel en sætning, der beskriver den følelse godt«, siger Bo Evers.

Dårlig stil at komme for sent
’Politisangen’, som han senere på aftenen skal afprøve ved konkurrencen, opstod for eksempel, da han undrede sig over det paradoks, det af og til må være at være politibetjent.

På den ene side skal man være sød og rar, på den anden side håndfast og streng. Han har øvet en del på den i løbet af dagen, for ’Politisangen’ er helt ny.

»Jeg har ikke spillet den før, så den er jeg lidt nervøs for«, indrømmer Bo Evers og putter et par mundharmonikaer i forlommen på sin sorte guitartaske og lyner.

Han plejer at varme stemmen lidt op, inden han kører, men springer over i dag, for han er sent på den. Det er dårlig stil at komme lige før, man selv skal spille, og ikke høre de andre, forklarer han.

Faste ritualer har han ingen af, inden han tager af sted, men han har øvet intensivt i løbet af dagen, for i aften vil han lægge ud med en spritny sang og følge op med ’Blod på mine hænder’, som han glemte teksten til sidst.

Protestsange og fiasko
I den kvadratiske murstensbygning ved Den Brune Kødby er lydprøverne ved at være overstået, da Bo Evers når frem. Han hilser på de deltagere, han kender fra tidligere konkurrencer, og aftenens opvarmningsduo gør klar til at gå på scenen. To ældre deltagere småsludrer lidt om at skrive sange og om Pink Floyd.

»Jeg har jo ikke den store teknik, men jeg får skrevet gode sange«, siger én til en anden. Han spiller senere protestsangen ’Slik røv’.

Råhuset er et forholdsvis lille sted med plads til 40-50 mennesker, hvis publikum vil sidde ned, og det vil de til Songwriter-Slam. En håndfuld teaterlamper spreder lidt glans over den lille scene, og i baren er der de mest basale fornødenheder af øl, peanuts og vand.

Stemningen er uhøjtidelig, og Bo Evers er afslappet, da han tager imod et par venner, der er kommet for at se ham.

»Jeg slår det ikke for stort op, når jeg skal spille nye sange«, siger han, men indrømmer, at det er dejligt med lidt støtte sådan en hverdagsaften i marts.

Publikum giver karakter
Da klokken runder halv ni går konferencier og ordstyrer Lars Harboe på scenen, byder velkommen og forklarer konceptet. Hver sangskriver spiller én sang, hvorefter fem publikummer giver karakterer fra 0 til 10. De to yderkarakterer sies fra, og de resterende tre noteres.

Når alle otte deltagere har spillet en sang hver, findes de fire bedste, som går i semifinalen, hvor der igen findes to, der kæmper om sejren og en billet til junimåneds Grand Slam-finale. I hver runde skal deltagerne spille et nyt nummer.

»Det gik overhovedet ikke«
Der er kommet 20-25 publikummer, da aftenens første deltager går på scenen. Han ligner ikke den typiske singer-songwriter. Han er tæt på to meter høj, skaldet, har skæg og en hvid hawaiiskjorte på.

Siddende på en stol går han i gang med en sang, som tydeligvis er til hans udkårne. Det går ikke helt glat og kræver et par forsøg at navigere videre fra sangens forskellige formled.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det gik overhovedet ikke«, erkender han, da han ikke kommer ordentligt i gang med mundharmonikaen.

Men tilhørerne tager den lidt usikre performance med stor ro og kvitterer venligt med klapsalver, da han er færdig.

Stilen er over mod noget Rasmus Nøhr
Bo Evers går på scenen, som nummer to, med ’Politisangen’, hvilket hæver niveauet væsentligt. Det er, som om der sker noget med ham, da han går på scenen. Før så rolig, nu ganske energisk. Han virker sikker og overbevisende og får publikum til at smile og le ad teksterne.

»Vi er byens politi, fulde af krudt og energi«, synger han entusiastisk, og så kører rimene ellers på skyderi, strategi og ironi.

Teksterne er underfundige og humoristiske, og stilen er over mod noget Rasmus Nøhr eller Thomas Buttenschøn. Og det passer tilsyneladende publikum godt, for Bo Evers får et karaktergennemsnit på 8,4.

Herefter svinger niveauet fra under lavmålet til ganske hæderligt, og efter samtlige deltagere har fremført et nummer, trækker Bo Evers lidt frisk luft under pausen.

»Jeg synes sgu, det gik meget godt, og det fede er, jeg kan mærke, jeg bliver bedre og bedre«, siger han.

Dropper ’Blod på mine hænder’

Han virker ikke overbevist om, han går videre, men det er der slet ingen tvivl om, når man kigger på karaktererne. Teksten til den nye sang sad da også så godt fast, at Bo Evers ikke snublede en eneste gang i ordene.

I anden runde har Bo Evers byttet ’Blod på mine hænder’ ud med ’Skæve eksistenser’, da han gerne vil blive i det socialrealistiske univers, han synes, der er i gang. Sangen er (igen) populær hos dommerne.

Bo Evers går i finalen og vinder også den, så han nu er klar til sin anden Grand Slam-finale i Songwriter-Slam.

Aftenens præmie, et gavekort til Musikhuset Aage Jensen, vil Bo Evers bruge på en ny holder til sin mundharmonika.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er to indledende runder tilbage i dette års Songwriter-Slam: Torsdag 15. april og torsdag 20. maj kl. 19.30. Grand Slam-finale med vinderne fra hele året afholdes torsdag 17. juni kl. 19.30.

Alle arrangementer foregår i Råhuset, Onkel Dannys Plads 7, Kbh. V. Tirsdage i ulige uger kl. 20. Temple Bar, Nørrebrogade 48, Kbh. N. Onsdage kl. 20.30. Café Blågårds Apotek, Blågårds Plads 2, Kbh. N. Torsdage kl. 20. Cafe Retro, Knabrostræde 26, Kbh. K.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden