Spaghetti bolognese juleaften? Nej, ellers tak! Vi vil ha’ and, vil vi. Selvfølgelig vil vi det! Hvis altså ikke lige vi insisterer på flæskesteg, vel at mærke. Og selvfølgelig vil vi ha’ ’Messias’, når det kommer til den traditionelle klassiske koncert, der skal stemme sindet og tænde julelys i øjne og hjerte. ’Messias’ skal det være.
Med »Haaaaaleluja« og hele pibetøjet. Hvis altså ikke lige traditionen byder, at det er Bachs juleoratorium, vi skal høre i december. Sådan er der nemlig også nogle, der har det. Rundere med årene
Selv var jeg ærlig talt rigtig træt af traditionerne, da jeg var yngre. Altså af alt dette her med at jul er lig med fuldfede kulinariske og musikalske ritualer, til man er ved at kaste op.
Også denne klummeskriver har haft en jul som vred ung mand, hvor han rent faktisk spiste spaghetti bolognese (det var den eneste ret, jeg dengang var i stand til selv at tilberede) og i øvrigt insisterede på at være totalt antijul.
Stakkels min familie, tænker jeg i dag!
Men man bliver rundere med årene, nogle af os endda på flere måder, og i dag glæder jeg mig faktisk til at høre Händels ’Messias’, når december lige om lidt bryder løs med sin overflod af julekoncerter.
Avantgarde eller traditionel
Men hvad for en ’Messias’ skal det være? Kulturredaktøren sendte mig en mail forleden om netop det emne, og der er sikkert flere, der går rundt med samme spørgsmål i disse dage.
