Store navne kommer til NorthSide næste år

Musik. Næste år vender NorthSide Festival tilbage i Aarhus.
Musik. Næste år vender NorthSide Festival tilbage i Aarhus.
Lyt til artiklen

Så blev spændingen udløst. NorthSide-fans kan glæde sig til at opleve Band of Horses, The Flaming Lips, Nephew, Trentemøller og Arctic Monkeys i Aarhus Ådal til sommer.

Arctic Monkeys blev bekræftet i sidste øjeblik. De udgav deres debutplade i 2006 og er i dag et af Englands største rocknavne. Arctic Monkeys har flere gange spillet i Danmark, heriblandt to gange på Roskilde Festival, som de senest besøgte i 2011.

Arctic Monkeys åbnede også OL i London i år, og NorthSide-deltagere kan glæde sig til at opleve brit-rock søndag den 16. juni.

Northside skruer markant op for lyden i år

Hyppige gengangere
Band of Horses spillede på NorthSide i 2011 og de gav en udsolgt koncert i Falconer Salen for få uger siden, og Gaffas anmelder Espen Sprunk gav koncerten fire ud og seks stjerner og skrev blandt andet: ùSamspillet er solidt, orglets fremtrædende rolle klædelig, guitarerne gnistrende, og det er i det hele taget svært at sætte en finger på den indsats der ydes. Nøjagtig halvanden times koncert foruden fire ekstranumre, fuldt fokus på musikken og en behageligt uformel stemning«.

The Flaming Lips spillede sidste gang i Danmark i 2009. Dengang blev bandet anmeldt af Gaffas Jogn Fogde – der i dag er talsmand for NorthSide – og han gav dem de sjældne seks ud af seks stjerner og kaldte det for »det bedste show i verden«. Hvis The Flaming Lips kan komme på niveau med deres show i 2009, kan festivalgængere glæde sig til at opleve dem lørdag den 15. juni.

Udenlandske festivalgængere hylder velopdragne og musikglade danskere

Dansk islæt
Nephew gæster også Ådalen til sommer, og bandet, der i øjeblikket er aktuelle med albummet 'Hjertestarter', har mange hits i bagagen. De er kendte for deres spøjse tekstunivers og var et af hovednavnene, da NorthSide løb af stablen første gang i 2010. Frontmanden Simon Kvamm og resten af Nephew spiller på NorthSide fredag den 14. juni.

Trentemøller har spillet på mange af de største festivaler i hele verden, og han er kendt for sit smådystre univers og anmelderroste optrædener. Trentemøller kan opleves på NorthSide lørdag den 15. juni.

Både Band of Horses og Arctic Monkeys spiler 16. juni. Billetsalget til festivalen er allerede i gang.

Hør nogle af de bands, der kommer på årets Northside Festival:

Charlotte Dons, Gaffa

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her