Der er ikke meget, der er, som det plejer at være til en koncert, når svenske Vit Päls spiller live.
For det første har bandet så mange medlemmer, at de snildt kunne fylde en HT-bus.
For det andet plejer musikere og publikum at bytte plads undervejs i koncerten, så gæsterne står på scenen og værterne hopper rundt nede i salen.
Sådan ender det sikkert også, når Malmøorkestret, som for et år siden fik sit gennembrud i hjemlandet med albummet ’Nånstans Ska Man Va’, lørdag aften inviterer til kalas i Huset.





























