Beyonce kommer til København

Show. Beyonce optrådte under nattens Super Bowl, hvor billedet er taget.
Show. Beyonce optrådte under nattens Super Bowl, hvor billedet er taget.
Lyt til artiklen

Den amerikanske sangerinde Beyonce kommer til København.

Det står i den netop offentliggjorte turneliste, som er blevet lagt ud på hendes hjemmeside.

Koncerten bliver afholdt i Forum på Frederiksberg 27. maj i år, og billetterne bliver sat til salg 11.2.

Prisen ligger mellem 600 - 700 kroner plus gebyr. Hvis det ikke lige passer med datoen i Danmark, kigger Beyonce blandt andet også forbi Sverige, Tyskland, England og Norge.

Mimer hun?
Beyonce har fået meget opmærksomhed på det seneste. Først ved at mime til præsident Obamas indsættelsesceremoni og siden ved at synge ved nattens Super Bowl.

TV

Hun begyndte karrieren i popsildetrioen Destiny's Child, men har siden 2003 udgivet plader i eget navn.

I 2007 spillede Beyonce i Aalborg og for fire år siden i Herning.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her