Fabriksgrunden på Prags Boulevard 43 på Amager har siden 2010 lagt hus til iværksættere, kunstnere, foreninger og værksteder. Nu har den nystiftede Musikforening PB43 arrangeret én-dags festivalen 'PB43 præsenterer...', som finder sted på fabriksgrunden lørdag d. 11 maj.
I de gamle, autentiske produktionshaller samt i et enormt cirkustelt kan publikum blandt andet opleve en eksklusiv koncert med Murder. Det er duoens første koncert på dansk jord i næsten to år, og muligvis den sidste i lang tid.
Stærke navne
En af de seneste koncerter med det roste samarbejde mellem Jacob Bellens og Anders Mathiasen fik fire stjerner og rosende ord med på vejen af GAFFAs anmelder Jeppe Kiel Revsbech. Han brugte blandt andet vendingen »øjeblikke af morderisk skønhed«.
Alcoholic Faith Mission vil på festivalen spille deres eneste koncert i Danmark i 2013. Om det danske bands seneste album udtalte GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann blandt andet »den så rigt varierede og evigt foranderlige vokalside er en vanligt fornøjelig fryd på et album, der snildt demonstrerer bandets såvel pompøst svulstige som intenst nærværende kvaliteter.« Lohmann tildelte koncerten fire stjerner.
Debut-EP udvider spændvidden i dansk popDerudover kommer Thulebasen, som spiller både nyt og gammelt, CTM vil følge op på succesen fra by:Larm, og Rumpistol vil lade electronicaen flyde ud over den gamle fabriksgrund. I løbet af marts afsløres endnu seks-otte bands og dj's.
Et af målene med 'PB43 præsenterer…' er at skabe samarbejde og sammenhold mellem de lokale aktører i området omkring Prags Boulevard 43. Derfor er en stor del af det musikalske indhold knyttet til Amager.
Vil løfte lokalområdet
Om det lokale islæt udtaler Kasper Find, som er en af arrangørerne af projektet: »'PB43 præsenterer…' har til sigte at give publikum en fantastisk oplevelse med god musik i anderledes omgivelser, men vi vil også gerne være med til at løfte lokalområdet - både kulturelt og socialt. Det skal gerne blive en naturlig del for resten af København at tage over broerne til Amager for at høre musik eller opleve anden kultur, og vi håber at vi med vores fest kan bidrage til det. Og samtidig få opbygget et lokalt netværk, som for fremtiden kan arrangere lignende begivenheder på Amager for hele byen.«
Musikfesten byder blandt andet på artister fra de danske selskaber PonyRec og Merger, som begge har kontor på PB43, samt artister fra pladeselskabs-naboen Tambourhinoceros.
LÆS OGSÅ Thulebasen gør en lidt stolt af at være dansker
Endvidere er Amager-spillestedet Beta og arbejdsfællesskabet PB43 med-producenter af festivalen. 2013 er festivalens første år, og i de kommende år vil Musikforeningen PB43 lægge endnu mere vægt på det lokale.
Forsalget til 'PB43 præsenterer...' er startet. Det er et yderst begrænset antal billetter som sættes til salg, og de kan købes på
fortsæt med at læse


























