En (for) kort fornøjelse
Det var et band med en overvældende selvtillid, der indtog Voxhalls store scene lørdag eftermiddag.
Som et rockband uden skyggen af guitar blandede Mont Oliver deres overvejende dystre synth-pop med tidstypiske træk fra den nyere R&B's sørgmodigt mumlende, nedpitchede vokaler, kuldslåede synthesizere og elektroniske tromme-pads.
Udtrykket var originalt, om end lige vel flødefunk'et i glimt, men en endog meget kort koncert gjorde det svært at få et egentligt indtryk af, hvad Mont Oliver kan.
Mont Oliver, Voxhall. Lørdag
Blafret ør igen, igen
Nogen skal jo være det. Danmarks vildeste, sjoveste og bedste liveband. Og for tiden er der ikke nogen, der kommer i nærheden af Synd og Skam.
Koncerten på Spot var mere fokuseret og mere ligepå, end jeg før har oplevet bandet, der ellers ikke går af vejen for improvisationsforløb i flertal uden øvre tidsgrænse.
Men dem var der ingen af her. Gruppens frontalangreb af funk, punk og galopperende fabulerende poesi var dog heldigvis intakt, og et nummer som 'Blafret ør af kjoler' ligner en regulær nyklassiker.
Synd og Skam, Atlas, fredag
I kø til Mø
Ifølge Spot selv havde 2.600 gæster fundet vej til koncerten med Mø, som uden sammenligning blev festivalens største tilløbsstykke.
Og med bare to officielle – og meget stærke – singler ude kom sangerinden på arbejde med at fylde et sæt på lidt over en halv time ud med primært uudgivet materiale.
Men i parløb med den mest hidsigt roterende fletning i dansk musik og stærk livevokal, som dog var bakket op af lige lovlig meget backtrackvokal, trak landets mest aparte popstjerne det længste strå.
Mø, Scc This, fradag
Meget lidt forgæves
Som en diabolsk udgave af svenske First Aid Kit stod to tredjedele af powertrioen Baby in Vain side om side med hver sin guitar på Atlas' lave scene og sang tostemmigt, så det flimrede for mine øjne.
Smukt var det ikke, heldigvis, næh, det var råt, det var højt, og det meste af tiden var det ren mavepuster, når de tre unge kvinder i alderen 16-19 trykkede den fuldstændig nådesløst af med en hårdkogt gang tung primitiv stonerrock.
Det var sgu mere Kyuss, end det var ungdomsklub, og dét er sejt.
Baby in Vain, Atlas, fredag
På højstemte eventyr
Tidligere på året udsendte Ice Cream Cathedral et fremragende debutalbum, men det var et mere åbenlyst musikalsk nysgerrigt band, der indtog scenen på Spot.
Det klædte bandet, som nåede vidunderlige højder med eventyrligt højtravende versioner af drømmepopsange som 'When You Depart', 'The Ranger' og 'An Armful of Rubies'.
Men lysten til vovemod steg også trioen til hovedet, og på den bastunge 'Tie the Great Uncommon' slog de knuder på sig selv i stedet for at folde dem ud, og det var en skam.
Ice Cream cathedral, SCC, lørdag
fortsæt med at læse
