0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelser: Spot Festival bød på alt fra nyklassikere til primitiv stonerrock

Musikredaktøren anmelder fem upcoming navne fra festivalen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 GORM OLESEN
Foto: GORM OLESEN

Åbning. Spot Festival i Aarhus giver hvert år nye musiktalenter mulighed for at vise, hvad de kan.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En (for) kort fornøjelse

Det var et band med en overvældende selvtillid, der indtog Voxhalls store scene lørdag eftermiddag.

Som et rockband uden skyggen af guitar blandede Mont Oliver deres overvejende dystre synth-pop med tidstypiske træk fra den nyere R&B's sørgmodigt mumlende, nedpitchede vokaler, kuldslåede synthesizere og elektroniske tromme-pads.

Udtrykket var originalt, om end lige vel flødefunk'et i glimt, men en endog meget kort koncert gjorde det svært at få et egentligt indtryk af, hvad Mont Oliver kan.

Mont Oliver, Voxhall. Lørdag


Blafret ør igen, igen

Nogen skal jo være det. Danmarks vildeste, sjoveste og bedste liveband. Og for tiden er der ikke nogen, der kommer i nærheden af Synd og Skam.

Koncerten på Spot var mere fokuseret og mere ligepå, end jeg før har oplevet bandet, der ellers ikke går af vejen for improvisationsforløb i flertal uden øvre tidsgrænse.

Men dem var der ingen af her. Gruppens frontalangreb af funk, punk og galopperende fabulerende poesi var dog heldigvis intakt, og et nummer som 'Blafret ør af kjoler' ligner en regulær nyklassiker.

Synd og Skam, Atlas, fredag

I kø til Mø


Ifølge Spot selv havde 2.600 gæster fundet vej til koncerten med Mø, som uden sammenligning blev festivalens største tilløbsstykke.

Og med bare to officielle – og meget stærke – singler ude kom sangerinden på arbejde med at fylde et sæt på lidt over en halv time ud med primært uudgivet materiale.

Men i parløb med den mest hidsigt roterende fletning i dansk musik og stærk livevokal, som dog var bakket op af lige lovlig meget backtrackvokal, trak landets mest aparte popstjerne det længste strå.

Mø, Scc This, fradag

Meget lidt forgæves

Som en diabolsk udgave af svenske First Aid Kit stod to tredjedele af powertrioen Baby in Vain side om side med hver sin guitar på Atlas' lave scene og sang tostemmigt, så det flimrede for mine øjne.

Smukt var det ikke, heldigvis, næh, det var råt, det var højt, og det meste af tiden var det ren mavepuster, når de tre unge kvinder i alderen 16-19 trykkede den fuldstændig nådesløst af med en hårdkogt gang tung primitiv stonerrock.

Det var sgu mere Kyuss, end det var ungdomsklub, og dét er sejt.

Baby in Vain, Atlas, fredag


På højstemte eventyr

Tidligere på året udsendte Ice Cream Cathedral et fremragende debutalbum, men det var et mere åbenlyst musikalsk nysgerrigt band, der indtog scenen på Spot.

Det klædte bandet, som nåede vidunderlige højder med eventyrligt højtravende versioner af drømmepopsange som 'When You Depart', 'The Ranger' og 'An Armful of Rubies'.

Men lysten til vovemod steg også trioen til hovedet, og på den bastunge 'Tie the Great Uncommon' slog de knuder på sig selv i stedet for at folde dem ud, og det var en skam.

Ice Cream cathedral, SCC, lørdag

Læs mere:

Annonce

Læs mere